CarlBernhard_1895

147 besidder den borgerlige Stolthed, der vel kan se Fej­ lene i sin egen Stand («Extremerne»), men alligevel forstaar at hævde dens Ret lige saa vel overfor ari­ stokratiske Anmasselser («Mesalliance» —- «Kors­ vejen») som plebejiske Lighedsbestræbelser. Fru Gyl- lembourg bliver ikke som «Carl Bernhard» sentimental ligeoverfor en forført Tjenestepige: hun viser i tilfor­ ladelige Træk, .hvilke sørgelige Virkelighedskonflikter en dannet ung Mand styrter sig ind i, naar han drømmer om gennem et trofast Forhold at hæve Ved­ kommende op til sig (Lise i «Drøm og Virkelighed»). Fru G. har vel den største Interesse for sit Køn; men hun ser ikke som «Carl Bernhard» romantisk paa det. Hun har givet os et helt Portrætgalleri af københavnske Pjanker og Flaner, vigtige og intrigante Kvinder. Man tænke sig blot en Figur som «Jette» i «En Hverdagshistorie» eller «Kusine Molly» i «Ex­ tremerne»; «Carl Bernhard» har ikke ydet noget Lignende. Skal Fru Gyllembourg sættes blandt vore Novellister af iste Klasse, saa kan «Carl Bernhard» kun komme i 2den. Men her vil han ogsaa bevare en smuk Plads, som den, der har skrevet «Krøniker fra Kristian II’s Tid», « Børneballet » og «Lykkens Yndling ». Hvad den første angaar, da vil det ikke vederfares den, som er hændt «Gamle Minder», at dens historiske Personer in totum ville blegne for en senere historisk Kritik. Har den