CarlBernhard_1895

6

Afkrog; her gavnede og glædede han umisundt i sin lykkelige Families Skjød. Hans ejegode Kone, som han indtil Sværmerie elskede, var den bedste af alle Mødre. Allerede tidlig saae han sine tre Døttre glim­ rende forsørget i Hovedstaden. Kuns sjelden eller aldrig vendte disse tilbage derfra, til den paradisisk skjønne Eensomhed, der saa uimodstaaelig drog de andre til sig. Moderens Fødselsdag gjorde imidlertid, endog efter Faderens Død, en Undtagelse herfra, og Søstrene søgte ret, paa den, at overtræffe hinanden med de rige Pragtgaver hvormed de troede at hæve Dagens Højtidelighed. Ganske det Modsatte af Sø­ strene var Edvard. Han havde, i lykkelig Forening, arvet Faderens Aand og Moderens Hjerte, og var billig sine Forældres Stolthed og sin Kredses Ynd­ ling. Især hang han, med sit varme Hjertes hele Følelse, ved sin fromme, elskelige Moder, hvis Alders Støtte han stedse, med barnlig Glæde, kaldte sig.» Hvor rørende end dette barnlige Produkt med alle sine Fejl i Foredrag, Orthographi og Interpunction forudtegner os det Forhold, der skulde blive det sta­ dige, mellem St. Aubain og hans Moder, ser enhver dannet Læser dog let, at den Claurenske Stil og Smag her har fundet en beundrende og meget ung­ dommelig Dyrker.