CarlBernhard_1895

i flere Aar havde hyldet: Meddelelsen af Tildragelserne i Brevform, f. Eks.; de indskudte Memoirer; de spæn­ dende Situationer; de mørke Familiehemmeligheder, der langt om længe afsløres; Optræden af Personer, der vække Anelser, som dog tilsidst opløse sig som Skyer paa Virkelighedens bleglyse Morgenhimmel (Sofie f. Eks.); Optrin, der pirre Nysgerrigheden (f. Eks. den natlige Scene i Haven); Søvngængeri; Episoder af Københavns store Ildebrand 1795 o. s. v. Der­ imod savnes de Begivenheder, der sætte Karaktererne i nyt Lys og saadanne vel prægede Personligheder, som man mindes fra mange Aar tilbage, da man for første Gang læste Hertz’s og Fru Gyllembourgs oven­ nævnte Noveller. — Og dog danner dette «Carl Bern- hards» egentlige Debutarbejde en rationel Overgang til hans efterfølgende mere realistiske Produktion. Det er korrekt, naar J. N. Madvig i en Anmeldelse i Maanedskrift for Literatur bemærker, at «enkelte af Figurerne i «Et Aar i Kjøbenhavn» adskille sig fra Dusinfortællingernes Personligheder «ved en vis natur- ■ lig og sand Livlighed, saaledes Grosserer Birner og den gamle Karen, hvis Sans er sløvet for det nuværende Liv, men lever i sine Erindringer.» Og hertil kan føjes, hvad St. Aubain selv fortæller i sine autobiogra­ fiske Fragmenter, at han saa livagtigt som muligt har skildret sin Bedstefaders Købmandsgaard i det gamle Hus, hvor Hovedbegivenhederne i «Et Aar i Kjøbenhavn»