CarlBernhard_1895

spøgende og gækkende Tone, at man ikke véd, om man skal tage hin henkastede Ytring alvorligt eller ikke. Nu har jeg faaet Vished i denne Sag. Efterat jeg havde haft en længere Samtale med Etatsraad, Nationalbankdirektør Strøm om hans Slægtning, vor Forfatter, med hvem han i dennes sidste Leveaar til Stadighed havde levet sammen, skrev han mig et Brev til, hvori han erklærede, at han intet Mere havde at meddele mig; «dog», tilføjer han spøgende, «en lille Lækkerbidsken har jeg til Dem: Novellen «Deklara­ tionen» er forfattet af en højst aparte Constellation, Prof. Martin Hammerich og Prof. Andreas Buntzen, den Gang 25-— 26 Aar gamle. Det har længe været mig bekendt; men jeg har nu hos M. Hammerichs Enke forvisset mig om Rigtigheden deraf og faaet hendes Tilladelse til at sige Dem det». Etatsraad Strøms Underretning har jeg ved et heldigt Tilfælde faaet yderligere stadfæstet ved en Samtale med Biskop Lind: for ham har afd. Martin Hammerich nævnt sig som parthavende Forfatter i «Deklarationen»; han har bl. A. skrevet den betydningsfulde Samtale mellem den unge Søofficér og dennes Elskede, den lille nyde­ lige Annette. Heller ikke har jeg mellem de anførte Novelletitler nævnt «Marie», ikke saa meget fordi den er udkommen senere (trykt 1845 i P. L. Møllers «Gæa»), som fordi jeg betragter den som et ikke ganske vellykket Forsøg

Made with