CarlBernhard_1895

19

sont, maatte tiltale alle unge Hjerter og dem, der endnu kunde føle ungt. Men hertil kom, at den Periferi, indenfor hvilken alle disse Begivenheder fore­ gik, var en Kres, som Poesien endnu ikke havde optaget til Dyrkning, ganske simpelt af den Grund at Poeterne kendte saa saare lidt til den. En Digter blandt Medlemmerne af Corps diplomatique; en Poet ved Soireerne i et Gesandtskabshotel! — hvad skulde han dér? — det vilde jo være Spurven i Tranedans: hvor man bliver negligeret eller set paa, som man var den gennemsigtige Luft selv, dér bliver man helst borte. Man læser vel Forfatterne i adelige Krese, ser dem nu og da, blandt Andet vel for at gøre lidt Figur med dem, protegerer dem undertiden, fordi man ikke glemmer: «noblesse oblige»; men man lader dem ikke blive hjemme hos sig. Deraf maa det komme, at adelige Krese endnu den Dag i Dag ere Novellistikkens exotiske Lande, uagtet der snart ikke er den Jord, vor Tids ihærdige og lidet hensyntagende Naturalisme har underlagt sin Plov. — Man læste altsaa «Lykkens Yndling» og var henrykt. Det var som man besøgte et fremmed Folk, hvis Forhold og Om­ givelser, hvis Sprog og Temperament forstærkede og forfinede den Følelse, der er fælles for Alle og kendt af alle. Man talte om «Lykkens Yndling»; man gæt­ tede sig til Personer og paaviste de Steder, hvor Hovedbegivenhederne vare foregaaede. Og skønt det 2*