CarlBernhard_1895

2 I

Kaktus. Under Loftet hænge Volierer af kostbart Citrontræ, overtrukne med Sølvnet; deri gynge sig de dejligste Bengalis med grønne Hoveder og Purpur­ vinger. Begge ere lykkelige over at skulle gense deres Fødeby og Kirken, hvor han første Gang vovede at forraade, hvor højt han elskede hende. Han synker ned for hende og kysser hendes Hænder. «Om tyve Aar», udbryder han, «vil vor Kærlighedslykke være ligesom i Dag». «Ja,» svarer hun, «hvor lyser ikke vor Fremtid os i Møde. Ingen Sky formørker den ...» hun fuldender ikke sin Ytring; thi en Kanonkugle suser ind i Kahytten, knuser hende og dræber ham. — Her hævdes altsaa, at Motivet til hin Dødsscene er saa langt fra at være hentet fra det virkelige Liv, at det tvært imod er ganske literært, et Laan for ikke at sige en Annexion fra en fransk Forfatter. En Mand mellem de meget faa Ældre, hos hvem vort Diplomatis traditionelle Historie endnu er levende, og hvem jeg har den Ære at kende, svarede uden Betænkning, da jeg henvendte mig til ham med Spørgsmaal om, hvem Grevinde Corsel kunde være, at hun var en Datter af den spanske Gesandt Yoldi, der i Aarhundredets første Decennium var akkrediteret ved det danske Hof. Da han under Napoleons Usur­ pation af den spanske Trone vedblev at være sin gamle Konge tro, vandt han Frederik VI.s Sympathi og forblev her i Landet som kgl. Overkammerjunker.