CarlBernhard_1895

Person, hans Onkel Buntzen hentydede til, var den i 1863 ved Døden afg. Kammerherre Frits Feddersen. Denne Mand skildres i Biogr. Lexikon (5te B.) som en flink Jurist og dygtig Embedsmand, der gjorde god Fyldest i de Stillinger, han beklædte, og med Interesse deltog i det offentlige Liv. Han endte som Medlem af Rigsdagens Folketing. — Frits Feddersen skal have besiddet en vindende Personlighed, og et af hans Fornavne er, mærkeligt nok, Ditmar, altsaa ganske det samme, der i «Lykkens Yndling» tillægges Helten som Efternavn. At St. Aubain stod i nært Forhold til denne Mand er aldeles vist: hans Søn, Hr. Kon­ torchef Feddersen, har velvilligst overladt mig til Gennemlæsning en stor Pakke Saint-Aubainske Breve til Faderen, hvoraf nogle ere skrevne, da Frits Fed­ dersen i Trediverne opholdt sig som Stipendiat paa en videnskabelig Rejse i Frankrig, de andre (29 store tætskrevne Postpapirark) ere afsendte i Løbet af det Par Aar, Feddersen var Guvernør i Vestindien. Saa mange og saa lange Breve skriver man ikke til en Mand, hvem man ikke holder meget oginderligt af. Hvorfor skulde «Carl Bernhard» ikke have taget denne Hans Frederik Ditmar Feddersen, hans Hjertens Ven, til Model for sin «Ditmar» i Novellen? — I et Brev til Abrahams (Sommeren 1832) kalder han Frits Fed­ dersen en «Lykkens Pamphilius », og i et af de lange Breve til Feddersen i Vestindien (10. Aprib 1852)