CarlBernhard_1895

24

skriver han: «Det er slemt, hvad Du fortæller mig; at der er daarlige Udsigter for Sukkerhøsten, men vær glad ved, at det ikke var ifjor, før Din Ankomst, at den slog fejl. Deri har Din gamle Lykke fulgt D ig!» Ved disse Udraab kommer man uvilkaarlig til at tænke paa Posselts Ytringer til Ditmar i Novellen. Naar man nu altsaa med god Grund har sat sig fast i Hovedet, at Guvernør Frits Feddersen har været Forbilledet for «Lykkens Yndling», bliver man lidt forbløffet, naar man ved et Besøg hos hans Søn hører denne udtale, at han næppe kan tro, at hans Fader er Novellens «Ditmar»; men at han snarere antager, at hans Onkel, afd. Justitsraad, Borgmester P. Feddersen i Roeskilde, var det. Og dette stadfæstes yderligere, naar man henvender sig til Ichtyologen Arthur F., den Afdødes Søn, der for at gøre Sagen sikrere har ind­ hentet sin Broders samstemmende Vidnesbyrd. — Gu­ vernør Frits Feddersen var (al hans Elskværdighed og Humanitet ufortalt, og hans borgerlige Hæderlighed ubeskaaret) en meget praktisk Mand; han vilde frem i Livet og forstod vel, hvad Betydning en Formue havde. Peter Feddersen havde Tabet af en Ung­ domselsket (Notar. publ. Olsens Datter, Biskop Balles Datterdatter) tidlig gjort sørgmodig, og senere Livs­ skæbner vare ikke skikkede til at hæve denne Me- lancholi. Hans Pengesager vare sjældent i Orden og at tænke paa Penge var ham en Pest. Men han var