CarlBernhard_1895

2?

Novellen omtales ikke Grev Tesch, men en østerrigsk Grev Wallstein atter og atter som den, der er Fru Monsignes alias Fru St. Simons Hjertes Udkaarede. Man erindre sig saaledes den ypperlige Situation, hvor hendes Bekymring over Wallsteins Duel skildres med fin Iagttagelse af slige Kvindenaturers ubeher­ skede Følelsesliv. Andre Steder i Novellen kunne jævnføres (se Carl Bernhards Sml. Skrifter 2. Udg. 1869, V., S. 115, 125, 300). Ved denne Grev Wallstein maa «Carl Bernhard» tydeligvis have tænkt paa Grev Steigentesch; og det forekommer mig, at den eneste Grund Prof. Daae har haft til at antage, at Grev Tesch er Steigentesch er den halve Lighed, de have i Navnet; men saa rask skulde en Historiker j dog ikke slutte. — Heller ikke er det «saa aaben- bart», at «Carl Bernhard» ved «den gamle Legationsraad» har tænkt paa B. C. Merbitz Den gamle Legations- raads minutiøse Indsigter i Heraldikken og Fordringer til Kostymet ved visse festlige Lejligheder (jvnfr. a. S. 120, 126) kunde vel give Konsul Gierlev (se Daaes Brevsmi.) Aarsag til at kalde ham «en diplo­ matisk Bedemand»; men naar samme gamle Herre i «Lykkens Yndling» S. 278 beklager sig over, at han ikke forstaar Dansk, fordi han en Gang er bleven fortrydelig over at have vidst sin Regering udskældt i vort Lands Maal, som han ikke forstod — saa kon­ trasterer denne Ytring i høj Grad med, hvad der var

/. / ,

1