CarlBernhard_1895

Tilfældet med Merbitz; thi af hans Breve fremgaar det, at han skrev Dansk som en Indfødt. Derimod skal det indrømmes, at Monsigne utvivl­ somt er St. Simon. Denne Mand, der var Marquis, Pair af Frankrig, Grand d’Espagne af iste Klasse, kgl. fransk Maréchal de Camp, Kommandør af Æres­ legionen, Ridder af St. Ludvigs Ordenen og af den kgl. bajerske Orden pour la mérite militaire — var overordentlig fransk Gesandt her siden 1821 og afgav ved sin fordringsfulde Optræden og vedholdende Im- pertinense et uudtømmeligt Samtaleemne for de her værende Diplomaters Kredse (jvnfr. Daaes Brevsaml. S. 72, 75, 78, 81, 141, 142). Skønt «Carl Bernhard» behandler ham med en vis égard, har han dog ikke skaanet ham. Saaledes i Scenen med den ham i Aand og Manerer overlegne Baron Lotting. Dette mesterligt skildrede Optrin tør man antage er en fri Opfindelse af Forfatteren selv; thi at Merbitz skulde have ladet en slig Himmelbid være upræsenteret for sin gode Ven i Dresden, Geheimelegationsraad Irgens-Bergh, som han opvarter med alle mulige Nyheder, det danske Hof og corps diplomatique vedrørende, vilde næsten være utænkeligt. — Ogsaa den lille Frk. Monsigne , Mar- schallens Datter, er en aldeles historisk Person. Af Merbitz’ Correspondance ser man, at Faderens for­ nemme Brøsighed mer end een Gang satte den stakkels Pige i Forlegenhed.