CarlBernhard_1895

3 ° Bille let maatte komme til at støde sammen, naar de befandt sig i samme Stue. Følgende er mig berettet: Ved en Soirée hos Admiralens blev der budt The om. Da Tjeneren bød Marschallen, tog denne det hvide huggede Sukker med Fingrene i Stedet for med den da brugelige Sukkertang. Admiralinden havde med Indignation været Vidne til dette Brud paa stands­ mæssig Skik og gav Tjeneren lydelig Ordre til at kaste dette Sukker bort. Marschallen syntes aldeles ikke at føle sig afficeret; men da han havde drukket sin Kop ud, kastede han den i Fruens og Selskabets Paasyn ud af Vinduet. Et Øjeblik var jeg tilbøjelig til at antage, at Grev Tesch, «Ditmars» Principal og faderlige Beskytter var den samme som den gamle Excellence Rosenkrans. Men nu har jeg opgivet min Formodning, navnlig efter at have læst dennes Breve. Disses Stil er saa forskellig fra Grev Teschs Samtaleaand og Udtryksmaade, at man umulig kan tænke sig, at vor Forfatter har kunnet forestille sig deres Personligheder forenede i én. Et Optrin i Rosenkrans’ Liv, som afd. Geheimeraad Tre- schow oprindelig har meddelt min Hjemmelsmand, drager, synes mig, en endnu dybere Forskel imellem dem. Rosenkrans var som yngre Diplomat akkrediteret ved det Petersborgske Hof. Kejser Poul, der, som bekendt besad et ustyrligt og lidenskabeligt Temperament, blev en Gang under en Samtale med Rosenkrans saa hidsig,