CarlBernhard_1895

4> staden, kan byde paa. Her føres en Samtale mellem Byens Borgere, der sé til, mens Hoffet bereder sig til at tage bort fra Kristiansborg, som sikkert i alt Væsentligt er overensstemmende med Virkeligheden. Her fremstilles Rosenborg Have oplyst med kulørte Lamper; Gabels Lykketelte med den hazardspillende jeunesse dorée; og udenfor, Grupperne af de hviskende og skumlende Mennesker i de halvt oplyste Gange. Det er troligt, at saaledes har det taget sig ud. — Men den egentlige historiske Kolorit savnes. Sam­ talens Tone, Tankegangen hos de figurerende Personer, disses Optræden og Handlesæt, Alt dette tilhører ikke Perioden 1770— 72, men Restaurationstidens Konge­ dage. Der er egentlig kun een Person, der er ægte historisk i «Gamle Minder», det er den gamle Kammer­ herre, Romanens foregivne Fortæller; men -— han er ogsaa mageløs. Paa «den gamle Kammerherre» har Forfatteren anvendt Alt, hvad han ejede af historisk Fantasi. For denne Mand har der ikke været andet Liv til i Ver­ den end det, der bevægede sig indenfor det gamle pragtfulde Kristiansborgs Mure. «For ham begyndte Tiden med den Begivenhed, at han blev Page ved Kristian VlFs Hof, og endte med Slutningen af det sidste Aar han var Kammerjunker hos sal. Enkedron­ ningen» — virkelig Kammerjunker vel at mærke, der daglig fungerede ved Hoffet og ikke blot som en af