CarlBernhard_1895

42

vor Tids mange Titelbærere forenede andre heterogene Livsstillinger med Navnet. Han kendte det gamle vidtløftige Slot ud og ind; han var hjemme i dets labyrintiske Gange og løb let op og ned ad dets hundrede Trapper. Han vidste Besked om Alle, der bode og havde boet paa Slottet i hans Tid, og han var en levende Hofkronik. — Nu lever han som en gammel Mand i sine Erindringer og er glad, naar en ung Ven af og til vil høre paa hans ti Gange fortalte Historier og le af de Vittigheder, som aldrig ophøre at more ham selv. Og den unge Tilhører («Carl Bern­ hard») elsker den gamle Herre, føjer sig villigt i hans Vaner, gør sig en Fornøjelse af at være hans Bord­ fælle, beundrer hans Værelsers tarvelige, gammeldags Zirlighed og betragter med Ærbødighed Portrætterne paa Væggene, hvis Rammers Glans Støvet og Fluerne have ødelagt. Bliver Kammerherrens Passiar ham for trættende, studerer han med godmodig Humor hans Pisks Bevægelser. Gaar den Gamle ud at spasere i Filosofgangen og møder sin unge Ven dér, tegner denne ham med en vis smilende Pietet: «Han var en høj, rank Mand i broderet Pels, kantet med Zobel­ skind; han bevægede sig med en Værdighed, der hverken manglede Ynde eller Lethed, og som var lige saa langt fra den stive, militære Holdning, der for- raader en gammel Officér, som fra den skødesløse civile, der i Almindelighed hænger ved Kollegiernes