CarlBernhard_1895

44 unge Hofjunker af samme Navn, denne unge Mand, som dog skulde være hans egen Fortid, og som spiller Hovedrollen i «Gamle Minder». Disse To kunde næppe nok være Onkel og Nevø end sige een og samme Person, saa helt forskellige forekomme de Læse­ ren. — Og som det forholder sig med denne For­ grundsfigur, saaledes forholder det sig med flere af Bifigurerne. Hvorledes er det f. Eks. muligt, at en Adelsmand fra Louis quinze’s (hos os Frederik V’s) Tid kan bruge en saa galant Bedemandsstil som Grev Rosen lige overfor Sofus, der med lidt ungdommelig, men ganske tilgivelig Flothed omtaler en billet doux, han er i Færd med at skrive til en smuk Guldsmede­ datter. «Naar unge Mennesker ikke tale ridderligt om det smukke Køn — saa tænke de heller ikke ridderligt om det, og de berøve da selv deres Kærlig­ hed den Buket, som er dens bedste Smykke og dens sikreste Værn mod Udskejelser . . . . Jeg siger endnu en Gang kast dette Brev paa Ilden! thi Du har be­ smittet det ved at omtale det letsindigt og indiscret» (Det Eneste Sofus har sagt er, «at hans Brev lige saa godt kan skrives til enhver anden Tid eller blive uskrevet»). «Og inden Du begynder at skrive et andet, saa luk din Dør af, for at intet Udvortes eller Forstyrrende skal trænge sig imellem dig og Gen­ standen for dine ømme Tanker. En delt Opmærksom­ hed er ikke af synderlig Værd, og Du kan tro en