CarlBernhard_1895

5 ° Undersaats oprigtige Hjerte. Men allerede da er det rimeligt, at St. Aubain personlig kendte den ny Konge. 1 hvert Tilfælde skal det have været Kristian VIII. selv, der har opmuntret ham til at fortsætte den historiske Romanforfattervirksomhed. St. Aubains Kundskaber i Historien maa vist nok i det Hele taget have været temmelig ringe. Hans Hentydninger til almindelig historiske Begivenheder kunne undertiden næsten være kompromitterende. Jeg skal ikke holde mig til Ubetydeligheder, som naar han omtaler det af ham velkendte Frederiksborg Slot som bygget i gothisk Stil, da det jo, som bekendt, er gothisk Renæssance;, ejheller opholde mig ved mindre Fejl, som naar han tolv Aar efter Czar Peter 111 .s Død nævner denne Fyrste som «nylig» afdød, eller lader Høvedsmanden Peder Godske «tappert forsvare Hirschholm under Grevens Fejde»; det skulde være Hjortholm ved Fursø. Men naar han i «Krøniker fra Erik af Pommerns Tid» lader Kongen ytre, at hans Svigerfader har nok medRosekrigene at gøre, og lægger ham den Vittighed i Munden, at Henrik IV. «trods Overflod af Roser» dog ikke kan siges «at danse paa Roser» — saa erindrer man sig uvilkaar- lig, at disse noksom bekendte Borgerfejder først ud­ brød henved et halvthundrede Aar efter denne Konges Død. Og naar han endvidere lader Kong Erik haan- lig omtale sin Svoger som «den Prins, der løber gal i