CarlBernhard_1895

53 deres epokegørende Værker; men Behrmanns Bog var dog et godt Rygstød, ikke mindst ved sit betydelige Kildemateriale, og gamle Arild Huitfeldt bød her Adskil­ ligt. Kærnen i Værket er egentlig Klaus Daas og Gundel Grus’ Kærlighedshistorie, hvis Knude er strammet ved Kongens Haardhed, men hvis lykkelige Udgang hid­ føres ved hans Mildhed. Med Hensyn til hin unge Adelsmand findes blot følgende Bemærkning hos Arild Huitfeldt under Anno 1519: «Claus Daa, een af hs. Naades Hofsinder, kom for Skade og udslog en Rude, to eller tre, udi København, udi et Ølhus og forligte sig straks med Verten. Derefter sendte Kongen Bud til Ravnstrup og lod bortføre alt Oluf Daas og Fru Hylleborgs Løsøre. Saa de for den Sag maatte give hannem 4000 Lod Sølv, uansét deres Søn ingen Hovedlod havde, medens de levede». Af disse faa Linjer har han tilvejebragt Hovedstøtten for sin Roman og dertil føjet større og mindre Tilbygninger. Hvor han kan, tager han fra Huitfeldt, saaledes Dystløbet i Vingaarden. Hvor meget han her skylder Walter Scott, kan Enhver se: Claus Daas Optræden paa Kamppladsen til Trods for hans Udmattelse efter den lange og farefulde Rejse i Dronningens Tjeneste; hans ridderlige Fore og Sejr, Alt det minder om den be­ kendte Scene i «Ivanhoe»; men baade hin Scene og Skildringen af Turneringen ere dog udførte aldeles selvstændigt. Ogsaa de skotske Lejetroppers Oprør