CarlBernhard_1895

55

Men nu det egentlige digteriske Arbejde? — Ja det forekommer mig, at vor Forfatter med ikke ringe Kunst har forstaaet at arrangere de historiske Kends­ gerninger og snildelig benyttet dem for Optrinenes Effekt. Man tænke saaledes paa Kongens Møde med Bispen, eller paa den Række Deputationer, der trygle ham om Naade for Slotsherren. Her er Alt hentet direkte fra Historien, men dog frit og naturligt grup­ peret. Man ser hver Person livagtig og glemmer Ingens Fysionomi. — Af de egentlig historiske Per­ soner er Sigbrit tegnet med sikrest Haand: baade Hi­ storie og psykologisk Analyse vil her Intet finde at anmærke. Dyveke maa i enhver historisk Digtning behandles frit, da man næsten ikke véd Noget om hende undtagen Navnet. — Derimod tilstaar jeg, at jeg ikke kan forsone mig med Torben Oxe. Han var og blev, hvis ikke alle historiske Efterretninger lyve, en brutal Junker efter gammeldansk Snit; hans bonde- karleagtige Opførsel mod Dyveke i Kongens eget Sengekammer er ikke det Eneste, som beviser denne Paastand. Men «Carl Bernhard» har skildret ham vel som en letsindig, men dog saare elskværdig Herre, hvis Adelsblod aldrig fornægter sig. Netop saaledes kan han umulig have været. Men Alt i Alt er «Carl Bernhard»s «Krøniker fra Kristian den Andens Tid» en Pryd for vor hi­ storiske Romanliteratur. Han har her end ikke frygtet