CarlBernhard_1895

III

Mændene hos «Carl Bernhard»*

Skulde man dømme sit eget Køn efter den Plads, Carl Bernhard lader det indtage, saa fik man ikke stor Respekt for det. Naar man har gennemlæst hans «Samlede Skrifter»s fjorten Bind, erindrer man sig i Grunden kun to Skikkelser, der med Rette fortjener Prædikatet «Mænd», nemlig den gamle Rigsraad Mogens Gjøe i «Krøniker fra Erik af Pommerns Tid» og Emil i «Dagvognen». Den Første er en Hædersmand af den gode gamle danske Adelsrace; han er sindig, klog, forfaren, tapper af Naturen og Slægtsvane; Rigets Vel ligger ham paa Hjerte, ikke mindre end hans egne * Jeg m edtager hverken i dette eller næste Kapitel de af hans Skikkelser, der een G an g for alle have deres Grund­ tegning i Historien. D et er kun hans frit komponerede Figurer, jeg dvæler ved.