CarlBernhard_1895

62

under tyske Digterfraser og løjet Sentimentalitet. — Dog hverken Alfred King eller Theodor Anker til­ lader Forfatteren at dø i Synden: et ulykkeligt Ægte­ skabs Kvaler og Nedværdigelser bliver deres sidste Lod. Dernæst have vi de ondskabsfulde Sladderhanke: Niels Stud i «Krøniker fra Kristian Ils Tid» og Kammerherre Seifensee i «Gamle Minder». Disse to Skikkelser forekommer mig at ligne hinanden paa et Haar. Kun Tiden, Omgivelserne og Kustymet gør dem forskellige. Dette er naturligvis ikke sagt som en Anke mod vor Forfatter; tvært imod! Allerede hans Fætter Johan Ludvig Heiberg havde jo i «Syv­ soverdag» (1840) vist, at den menneskelige Karaktér er konstant, medens Tiderne skifte. Og om end disse to Figurer ligne hinanden som Kastor og Pollux, saa ere de dog hver for sig lige pudsige at gøre Bekendt­ skab med; thi de ere sprungne ud af Hoffernes Ørkes- løshed og Aandstomhed samt en hofagtig Nyfigenhed, der sikkert ikke giver den tarveligste Spidsborger­ madames det Ringeste efter.

Saa er der de gerrige eller vindesyge Mænd, der for­ sømmer Hjertets Udvikling for at tænke paa Forret