CarlBernhard_1895

63 ninger og ansé Kærlighed for noget Vaas hen i Luften. Disse Folk holde sig til «Realiteter». Men den til­ sidesatte Hjertets Ret hævner sig. De ende med at blive, ulykkelige eller staa paa Nippet til at blive det. Til dem hører den ostindiske Købmand i «det gyldne Skind», som, da han endelig har faaet nok af Guld, har ødelagt de to Kvinders Eksistens, der hang ved ham med deres hele Hjerte, og for hvem han egentlig har arbejdet. Endvidere Hr. Kraft i Novellen af samme Navn og Ludvig Holm i «To Venner». Det er ikke den Sidstes Skyld, at hans Hustru ikke falder i en paatrængende Kurmagers Garn. Efter vor For­ fatters Mening havde han i Grunden fortjent det for den Ufinhed, hvormed han har behandlet sin unge Kones erotiske Følelsesliv. Dernæst er der de komiske Ægtemand: Saaledes den for Venskab sværmende, men lidet til Kærlighed kendende Damon i «Damon og Pythias». Valter i «Den opmærksomme Ægtemand», der dræber sin Hustru med sin vigtige Rastløshed og sit konven­ tionelle Galanteri. Den lidt latterlige Kaptejn Kolberg i «et Ordsprog?, der bestandig giver Vennen gode Raad med Hensyn til, hvorledes man skal indgaa Ægteskab; men samtidig ængstes for, at man skal tro, at han ikke er lykkelig og derfor idelig ledsager