CarlBernhard_1895

69 kunde gaa ind under? — Lider ikke Emilie Fogt saa grusomt for sin Kærlighed til en uværdig Mand, at hendes Kvaler næsten raabe til Himlen; og opdrages ikke Lise Gram for Rovdyret Scholler? — Datidens Kritik var ogsaa indigneret. Men desværre var den tillige borneret. Den erkendte ikke det overordentlig pædagogiske Fingerpeg, Forfatteren af «Børneballet» havde givet Forældrene, men gnavede blot paa ægte dansk-filistrøs Vis over, at Lise ikke efter en kort Advarsel var kommen til Ro i et lykkeligt Ægteskab med Restel. Den ankede ikke over, at Forfatteren (til Trods for den fortrinlige Komposition han har ladet Novellen blive til Del) dog paa ingen Maade har udelukket Muligheden af, at Lise Gram, der ikke alene skildres som en god, men ogsaa som en for­ nuftig Pige og desuden er den ældste af sine Søskende (en Stilling, man véd, altid giver en vis Myndighed) kunde paa egen Haand have kæmpet sig ud af sine Vanskeligheder. Der er og bliver dog altid en dyb og af Mange erfaret Sandhed i den norske Digters Ord: «Enhver, Gud sætter ene, han selv er mere nær!»

Men navnlig kunde Datidens Kritik ikke goutere «Et Løvte». «Den vilde,» sagde den, «ikke vide af æsthetisk Kynisme, Raahed og Barbari. Hæsligheden og den moralske Styghed forlanger sin Tribut,- hvor