CarlBernhard_1895

73

Daa genoptaget i den strenge Konges Naade. Da hun har opnaaet dette, tager hun Sløret. Helvig, Ridder Niels Finkes Datter, ligner Anna i Mangt og Meget. Ogsaa hun maa bringe sin unge, varme Kærlighed til den vakre Torben Bille som Offer; men her er det for en elendig Faders Skyld, der ved sit Fædrelandsforræderi har skamskændet det Navn, hun bærer. Som en Madonna skildrer vor Forfatter hende, siddende i sit Kammer. Hun har lukket sine «klare tillidsfulde Øjne» i Rædsel over den Skæbne, den gamle, forbitrede Handelssvend, hun nylig læskede og kvægede, har spaat hende. «Det silkebløde Haar, der var strøget til Side fra Panden, omgav hendes Ansigt ligesom med en lysende Glans. Hun var bleg, men hendes Hud var klar og gennem­ sigtig, saa at denne Bleghed Intet havde af Sygelig­ hedens eller Dødens Farve, men var som et fint, hvidt Slør, kastet over den unge Livskraft, der kun blev dæmpet, men ikke tilintetgjort». — Om disse to Kvindeskikkelser i vor Forfatters Udførelse gælder det samme Udtryk, som den romerske K irke har anvendt paa Herrens Moder: «Hun kendte ikke til Synd».

Saa have vi de mishandlede Kvinder: Til dem regner jeg Charlotte i «Dagvognen», Tante Franciska i Novellen af samme Navn, Lisette Calais og