CarlBernhard_1895

Her kan man Sommeraftner have det nok saa hygge­ ligt med smaa Selskaber og Thevandspassiar; og naar man længes altfor meget efter Landet, gør man en Skovturr« i Fæ llig med gode Venner. Og nu bliver «denne Baldronning, der ellers lod Øjnene rulle i Hovedet, saa snart hun blot saa.en Løjtnant» plud­ selig forvandlet til en from ,* beskeden lille Husfrue, der dog ikke aldeles har mistet sin Livlighed og nok kan lide en Gang imellem at gøre sin Mand lidt jaloux. Je g er af den Mening, at kunde alle københavnske Balflaner omskabes til brave Hustruer ved Gennem­ førelsen af «Carl Bernhards» System for fire Værel­ sers Lejligheder, burde dette optages som en Hoved­ paragraf i den kommunale Byggelov. —

Men, vil man spørge, har vor Forfatter da aldrig tegnet usympathiske Kvindeskikkelser? — Som Regel,

* M an h ø re den un g e F ru H ag ens G loser. H endes M and sig er til h en d e: « Jeg vilde ønske L o tte B ø rn ; thi er et barn­ løst Æ g te sk a b ikke en m eg et tvivlsom L ykke?» H un svarer: «M an m aa ta g e det, som G u d tilskikker det». H an : «D et vilde næ sten forekom m e m ig som et M irakkel, om L o tte fik B ø rn » . H u n : «V or H erre kan g ø re M irakler, naar han ansér dem tjen lig e til sine H en sig ter» . — D a hun føler sig fru gtso m m elig , sig er hun ved sig selv: « Jeg vil sige A lbert, hvad jeg nu er ganske vis paa. G ud , hvor m it H jerte banker, naar jeg b lo t tæ n k er d erp aa,» o g hun b ø jer sig rø d m end e over sit H aan d arb ejd e. 6