CarlBernhard_1895

8 4

en større Despot end De selv er; Kvinden er ydmyg mod sin Mand; men hun er tit en Mand mod De­ spoter. — De skænder, hvor hun græder; bander, hvor hun ser suurt; raser, hvor hun skænder; er fejg, hvor hun er bange, og dumdristig, hvor hun er modig. De koketterer, naar hun elsker; er flov, naar hun er øm; tøer næppe op, naar hun smelter i T aarer; gør Regnestykker, naar hun sværmer; snorker, naar hun drømmer; og er i det allerhøjeste uden Skyld, naar hun er uskyldig. — De er kun stærk mod de Svage og svag lige overfor de stærke. De, Skabningens stolte Herre, Naturens Konge, morderlige Nimrod, Verdenserobrer med og uden Knebelsbart, De Kæmpe for alle Kæmper! Hvor jammerligt gebærder De Dem ikke, naar En af dette svage Køn, den Svageste af alle disse Svage, faar i Sinde at spille den Grusomme? Hvor slaar De Dem da ikke i ynkelige Bugter, blot for at vinde et Sm il, et naadigt B lik ! . . . Denne Sammenligning har sagtens skaffet mig mange Fjender blandt Herrerne, og ingen Venner blandt Damerne . . . Undank ist der W elt Lohn! — »

Heri turde vor Forfatter dog fejle. Tvæ rt imod! Nu er Tiden kommen til, at slige Udbrud kunde finde Genklang i spændte Emancipationshjerter. Navnlig maa jeg beklage, at min afdøde Veninde Camilla