545390922

I.

DE ÆLDSTE OPLYSNINGER OM SKOLEN INDTIL REFORMATIONEN.

D e n Tid, der ligger omkring Aar 1200, betegner for Danmark en Stor­ hedstid, som ingen anden Tid endnu med Rette har kunnet sammen­ ligne sig med. Efter de mange Aars opløste Tilstande og de stadige Krige var der fulgt en Tid, ikke alene med materielle Fremskridt men ogsaa med en betydelig aandelig Udvikling og Sans for Kunst og Lærdom. Denne Udvikling var Resultatet af et lykkeligt Samarbejde mellem Stat og Kirke, og naar den Tid med Rette kaldes Danmarks lykkeligste Tid, skyldes dette i første Grad Fostbrødrene Valdemar og Absalon, og den sjældne Evne, de havde til at supplere hinanden. Aldrig før eller senere har Enighed og Samdrægtighed baaret saa rige Frugter langt ud over deres egen Tid, og endnu den Dag i Dag vidner lærde Værker og stolte Bygninger om det Arbejde, som danske Mænd, hjulpet af en enig Regering, forstod at skabe. Metropolitanskolen, som beliggende paa den historiske Frue Plads til Genboer har Bispegaarden og Vor Frue Kirke, kan rose sig af at stamme Ira denne stolte Tid. Den har, sin Oprindelse tro, delt ondt og godt med Vor Frue Kirke og har i de forløbne Aarhundreder været denne en trofast Støtte i dens opdragende og opbyggende Virksomhed for By og Folk. Da Absalon Aar 1201 var gaaet bort efter sin lange og betydningsfulde Virksomhed, var hans store Tanker ikke dermed lagt i Graven. Som den mige Kong Valdemar havde afløst ham i hans Gerning udadtil, saaledes optoges hans Arbejde for Kirken af Mænd som Andreas og Peder Sunesøn. Denne sidste havde allerede Aar 1192 efterfulgt ham som Sjællands Biskop, og den Arv, som Absalon havde efterladt Roskilde Bispestol, den nye By København, vogtede Bisp Peder paa bedste Maade. Det første, han skyldte sin store Forgængers Minde, var at fuldføre Frue Kirke, hvis

Made with FlippingBook flipbook maker