HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1988 h5

37 år i Københavns kommunes tjeneste 3. del

A f Vilhelm Jespersen

Men så slog lynet ned.

Bedragerierne i udsalgsstederne Det, der kom over os med en sådan pludselighed og en sådan styrke, at det føltes som et lynnedslag, var opdagelsen af en lang række bedrage­ rier i kommunens udsalgssteder. Udsalgsstederne, hvori der forhandledes kartofler, brændsel og for­ skellig andet, var oprettet under første verdenskrig som en dyrtidsfor­ anstaltning og havde som sådan henhørt under magistratens 2. afde­ lings sekretariat. Da Henning Koch i 1926 forlod sekretariatet og blev torvedirektør, flyttedes udsalgsstederne samtidig over til at sortere under torvedirektoratet. Den daglige leder af udsalgsstederne var fun­ gerende inspektør Ernst Ottosen, og regnskabsfører var revisor i den administrative revision Ove Dahlberg, der havde denne gerning som et honorarlønnet hverv uden for sin tjeneste som revisor. Ottosen og Dahlberg havde i samarbejde foretaget bedragerierne, der havde stået på i hvert fald siden 1921 og måske endnu længere tilbage; det sam­ lede beløb androg noget over 700.000 kroner. Bedragerierne var for langt den største parts vedkommende foregået på den måde, at der på nogle store leverandørers konti blev bogført (og dokumenteret ved fal­ ske kvitteringer) flere og større udbetalinger end de virkelige, og som modpost hertil blev der godskrevet leverandørernes konti (og doku­ menteret ved falske fakturaer eller årsopgørelser) større vareposter, end udsalgsstederne virkelig fik. Som følge af disse transaktioner blev udsalgsstederne nødt til at holde højere priser, end det ellers havde været nødvendigt, og endda blev der i de senere år underskud. Den kommunale revision (de af borgerrepræsentationen valgte revi­ sorer) havde gennem årene gang på gang gjort bemærkninger til disse 103

Made with