HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1988 h5

Vilhelm Jespersen

leverandørkonti. Den havde således kritiseret, at udbetalingerne til leverandørerne (efter regnskabernes udvisende) skete med å conto be­ løb og således, at betalingerne i ikke ringe udstrækning lå forud for vareleveringerne. Den havde også kritiseret, at udsalgsstederne i høj grad holdt sig til de samme leverandører og ikke først og fremmest benyttede kommunens egen institution Sundholm, der også handlede med brændsel. De fremsatte antegnelser blev imidlertid hver gang besvaret af torvedirektøren på en sådan måde, at den kommunale revision mente at kunne indskrænke sig til nogle henstillinger og i øvrigt tog besvarelserne til efterretning og indstillede regnskaberne til kvittance. Senest ved revisionen af udsalgsstedernes regnskab for 1932/33 havde den kommunale revision beskæftiget sig med udsalgs­ stedernes brændselsindkøb og havde i den anledning indhentet en udtalelse fra Sundholm, i hvilken der rettedes et meget skarpt angreb på udsalgsstederne; på dette svarede torvedirektøren i et indlæg, der i skarphed ikke stod tilbage for Sundholms. Efter den gældende forret­ ningsgang passerede dette indlæg gennem hovedbogholderidirektora- tet, og da jeg blev bekendt dermed, gik jeg over til borgmester P. J. Pedersen, under hvem torvedirektoratet henhørte, og spurgte ham, om han kendte sagen. Det gjorde han ikke, og han bad så om at måtte beholde akterne. En måned senere fik jeg sagen tilbage uden de to skrivelser, men med borgmester P. J. Pedersens påtegning om, at skri­ velsen fra Sundholm tages tilbage, og revisionen forespørger udsalgs­ stederne med hensyn til senere leveringer. Sagen gik så sin sædvanlige gang og endte fredeligt med en henstilling til udsalgsstederne om at bruge Sundholm så meget som muligt. Dette foregik i marts 1935. Det, der førte til bedrageriernes opklaring, var en post på regnskabet for 1933/34, hvor udsalgsstederne havde opført en udgift på ca. 42.000 kr. til betaling af skyld til en kartoffelleverandør vedrørende regnska­ bet for 1925/26. Regnskabet for 1933/34 blev revideret af den admini­ strative revision i forsommeren 1935, og i antegnelserne, der afgik den 1. juli, anmodedes der om at få oplyst grunden til, at en skyldpost ved­ rørende regnskabet for 1925/26 først opførtes nu, hvorhos man udbad sig oplysning om, hvorledes beløbet fremkom. Torvedirektørens svar herpå kom først den 24/2 1936, efter at han var bleven erindret om sa­ gen den 19. januar. Hans svar gik ud på, at man ved afregning med 104

Made with