HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1988 h5

Vilhelm Jespersen

kunne opretholde det standpunkt, at sagen udelukkende angik admi­ nistrationen og dens borgmester; han ville blive nødt til at svare på de spørgsmål, der stilledes vedrørende den administrative revision. For at sætte ham i stand dertil måtte jeg udarbejde en indberetning til ham. Det var en selvfølge, at en sådan måtte indeholde en almindelig redegørelse for revisionens arbejdsmåde. Men som forholdene havde udviklet sig, var det, pressen særlig ønskede besked om, ikke arbejds­ måden eller sagen i sin helhed, men besvarelse af et enkelt konkret spørgsmål. Det, man spurgte om, var: hvorfor er det først ved den kommunale revisions behandling af posten med de 42.000 kr., at sagen er kommen i skred? hvorfor har den administrative revision ikke slået alarm straks, da den stødte på denne post? Bagfra set kunne dette vel nok undre, men forfra set var det ikke så mærkeligt. Forholdet til leverandørerne var i udpræget grad den kritiske revisions, altså den kommunale revisions sag. Dette var ikke blot teori, men bekræftet i praksis ved, at den kommunale revision gang på gang havde rejst spørgsmål vedrørende dette forhold. Endvidere: Forholdet til leveran­ dørerne var ikke noget, som udsalgsstedernes personale var ene om; torvedirektøren havde jo selv besvaret alle den kommunale revisions antegnelser. Senest havde Koch forhandlet leverandørspørgsmål med den kommunale revision i marts 1935, hvor også borgmester P. J. Pedersen havde taget sig af sagen. I disse omstændigheder må forkla­ ringen søges på, at den administrative revision ikke blev alarmeret ved, at der nu fremkom et nyt leverandørspørgsmål, og at man reg­ nede med, at den endelige og egentlige behandling af dette spørgsmål måtte foretages af den kommunale revision. For øvrigt var der det særlige, at udfærdigelsen af antegnelserne af 1/7 1935 var en sommer­ ferieekspedition; jeg var fraværende dengang og fik først kendskab til sagen, da Kochs besvarelse kom, og kontorchefen fik antegnelserne til underskrift som en hastesag, umiddelbart forinden også han skulle afsted. Hvis udkastet til antegnelsen var fremkommet under alminde­ lige forhold og blevet drøftet af kontorchefen og mig i det ugentlige referat, ville udfaldet måske være blevet et andet. - Dette sidste var jo dagdrømme og kunne ikke omtales i min indberetning. Heller ikke det i marts 1935 passerede fandt jeg det rigtigt at omtale. Men i øvrigt søgte jeg at gøre indberetningen så fyldig som mulig.

108