HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1988 h5

37 år i Københavns kommunes tjeneste

en spagfærdig bemærkning om, at priskontrol er et forhold, der hører under den kritiske revision, og i øvrigt søgte jeg helt igennem at undgå at skyde på andre. Men på den måde kom der utvivlsomt både for lidt og for meget med i mine to indberetninger. Da jeg nu mærkede, hvor lidt indtryk de gjorde, måtte tanken om at skrive en tredje indberet­ ning dukke op i mig, og jeg gjorde også udkast til en sådan. I de to offentliggjorte indberetninger havde jeg - som foran nævnt - ganske undladt at omtale det i begyndelsen af 1935 passerede, hvor jeg havde henledt borgmester P. J. Pedersens opmærksomhed på en korrespon­ dance mellem den kommunale revision, Sundholm og torvedirek­ tøren, og hvor resultatet af borgmesterens mellemkomst var, at de pågældende tog deres skrivelser tilbage, så der ikke kom noget ud af sagen. Nu da pressen udbredte sig om modsætningen mellem den ad­ ministrative revision, der nøjedes med at skrive antegnelse om de 42.000 kr., og Georg, der personlig gik til borgmester P. ]. Pedersen, og borgmesteren, der personlig tog sagen op, syntes jeg, at det kunne have sin betydning også at få dette tidligere passerede frem. Men det ville jo blive opfattet som et angreb på P. J. Pedersen og Georg - et ikke af dem selv provokeret angreb. Jeg var derfor betænkelig ved at frem­ komme med det og bestemte mig til at søge råd hos rådmand Munk. Han rådede mig til ikke at afgive nogen tredje indberetning. Når der af kommunalbestyrelsen blev etableret en undersøgelse, kunne jeg jo altid komme frem med den nye redegørelse, hvs jeg til den tid fandt det påkrævet. Det var vistnok et rigtigt råd. Jeg mente i hvert fald at burde følge det, og der kom således ingen tredje indberetning fra mig. Jeg afven­ tede at tordenen i pressen og den deraf påvirkede stemning i borger- repræsentatioen skulle blive afløst af en rolig og saglig undersøgelse. »Ansvar og mangler« Borgerrepræsentationens første behandling af sagen strakte sig over to møder, den 23. april og den 14. maj 1936. I mødet den 23. april var forespørgslerne til borgmestrene og disses svar hovedsagen. I mødet den 14. maj blev der truffet bestemmelse om nedsættelse af et udvalg på 15 medlemmer, hvis opgave var at søge »klarlæggelse af ansvar og mangler i forbindelse med de foretagne bedragerier«. Fra konservativ

111

Made with