HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1988 h5

37 år i Københavns kommunes tjeneste

udvalget - i alt fald nu - ønskede. Udvalget havde ment, at jeg skulle møde sammen med kontorchef Rud. Nielsen, og så skulle vi to - ud­ trykt uden omsvøb - krydsforhøres om, hvordan vi dog kunne være så tåbelige og efterladende, som vi åbenbart måtte have været. Det var derfor ikke nogen behagelig modtagelse, jeg fik. Foredraget hørte man ganske vist på, og måske bed nogle medlemmer mærke i et og andet. Men så snart det var færdigt, begyndte man at stille mig spørgs­ mål, som nærmede sig til at have et forhørs karakter. En stor del heraf måtte jeg imidlertid lade ubesvaret og henvise til Rud. Nielsen som den daglige leder af revisionen. Det endte med, at jeg blev dimitteret og anmodet om at komme igen til et følgende møde sammen med Rud. Nielsen. Senere fik jeg at vide, at man ønskede, at vi to skulle møde alene, uden at borgmester Hedebol var tilstede. Dette var ikke blot ubehageligt, men det var på grænsen af, hvad udvalget havde ret til efter gældende bestemmelser. I kommunens vedtægt er der foreskrevet regler om den fremgangsmåde, der skal anvendes, når der indledes disciplinær undersøgelse mod en tjeneste­ mand for tjenstlig forseelse; den her benyttede måde at foretage en undersøgelse på stemte aldeles ikke med disse regler. Jeg havde derfor vistnok haft hjemmel til at nægte at give møde, men en sådan nægtelse ville selvfølgelig vække betydelig irritation i udvalget, og den ville des­ uden betyde, at jeg derved tilkendegav, at jeg selv betragtede mig som en tjenestemand, imod hvem der verserede undersøgelse for tjeneste­ forseelser. Det ville næppe være klogt at lægge sagen så skarpt op; så måtte jeg hellere tage det ubehag, der var forbundet med at møde. Det rådede Buhi mig også til. Rud. Nielsen og jeg mødte da sammen, og mødet forløb nærmest på samme måde som sidste del af det møde, hvor jeg havde været sammen med borgmester Hedebol. Nogen samlet redegørelse for mit forhold til revisionen blev ikke, sådan som jeg havde ventet, afkrævet mig; det var lignende enkelt-spørgsmål som i forrige møde, og tonefaldet var, i alt fald fra flere medlemmers side, afgjort fjendtlig. Med disse to møder var udvalgets direkte kontakt med mig og Rud. Nielsen angående »ansvaret« afsluttet. Men udvalget skulle jo også beskæftige sig med »manglerne« ved den bestående ordning, og i den anledning blev vi indkaldt til et nyt møde umiddelbart før sommer­ ferien og anmodet om at fremkomme med en skriftlig redegørelse for

113