HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1988 h5

Vilhelm Jespersen

den administrative revisions arbejdsmåde og i tilslutning dertil at fremdrage spørgsmål om eventuelle mangler i den bestående ordning og at give anvisning på, hvorledes de bedst kunne afhjælpes. Tilsva­ rende anmodning blev rettet til Georg. Besvarelserne forelå for udval­ get, da det mødtes efter sommerferien, og dette udvalg - borgerrepræ­ sentationens undersøgelsesudvalg - besluttede nu at nedsætte et sær­ ligt udvalg af sagkyndige, der skulle »undersøge principperne for kommunens regnskabs- og revisionssystem, i særdeleshed de ved bedragerierne åbenbarede mangler, og derefter i en betænkning frem­ stille retningslinierne for en mulig påkrævet modernisering af revisio­ nen«. Til dette udvalg valgte man statens finanshovedbogholder Bjarne som formand, tre statsautoriserede revisorer fra det private erhverv samt kontorchef i kommunens skattedirektorat Christopher- sen (den senere skattedirektør), der tillige var sekretær for borger­ repræsentationens undersøgelsesudvalg og således kunne formidle forholdet mellem de to udvalg. Tillige bestemtes det, at Georg og jeg som kommunens egne sagkyndige skulle deltage i udvalgets arbejde. Nedsættelsen af de sagkyndiges udvalg, der fik benævnelsen Revisions­ udvalget, fandt sted den 8. september 1936. Revisionsudvalget tog straks fat på sit arbejde med stor kraft. Men inden vi var nået ret langt ind i det, mødte Georg en dag i udvalget med anmodning om, at udvalget ville udarbejde og afgive en rede­ gørelse, der kunne belyse ansvarsspørgsmålet. Det var kommet til Georgs kundskab, at borgerrepræsentationens udvalg selv sad og tum­ lede med dette spørgsmål, og at stemningen var meget ophidset; en saglig fremstilling fra revisionsudvalget ville sikkert være et endog meget tiltrængt grundlag for den videre behandling i borgerrepræsen­ tationens udvalg. Ganske vist var det en anden opgave, der var stillet revisionsudvalget, nemlig at påpege manglerne ved det hidtidige system og at give retningslinierne for et nyt system; men med lidt god vilje kunne en sådan fremstilling, som Georg ønskede, dog måske nok bringes ind under udvalgets område under synspunkt af en forudsæt­ ning for dets videre arbejde. - Georg havde fremsat denne anmodning uden foregående konference med mig; men jeg sluttede mig uden betænkning til ham; de fem medlemmer af revisionsudvalget var ind­ sigtsfulde og retsindige mænd og uafhængige af presseopinionen; de

114

Made with