HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1988 h5

37 år i Københavns kommunes tjeneste

ville sikkert bestræbe sig for at give en objektiv fremstilling. Anmod­ ningen fik en gunstig modtagelse hos revisionsudvalget, og ved hen­ vendelse til formanden for borgerrepræsentationens udvalg fik man bekræftelse på, at dette »gerne imødeså en foreløbig betænkning om, hvorledes bedragerierne under den givne eller praktiserede kasse-, regnskabs- og revisionsordning i så lang tid har kunnet finde sted, uden at det gennem kommunens regnskabs- og revisionssystem blev forhindret eller opdaget«. Med dette nye kommissorium gik revisions­ udvalget i gang med arbejdet, der resulterede i en betænkning, som blev afgivet til borgerrepræsentationsn udvalg den 12/11 1936. I denne betænkning, i hvis afgivelse Georg og jeg naturligvis ikke deltog, blev der nu givet en samlet fremstilling af bedrageriernes for­ løb igennem den lange tid, de havde stået på, af de fremkomne revi­ sionsantegnelser og af de forhold, der havde samvirket til, at opdagel­ sen først skete i forbindelse med undersøgelsen af posteringen af de 42.000 kr. Fremstillingen af de forskellige brist og mangler blev givet objektivt beskrivende og uden at komme ind på de enkelte tjeneste- mænds ansvar, og uden at der blev taget stilling til de forskellige op­ fattelser af, hvorledes delingen mellem kritisk revision og talrevision skulle forstås. Men efter gennemlæsning af betænkningen kunne man ikke være i tvivl om, at revisionsudvalget fandt, at besvarelsen af det i det nye kommissorium stillede spørgsmål særlig måtte søges - foruden i det tidligere fremdragne om samarbejdet mellem forretningsfører og bogholder og om torvedirektørens urigtige besvarelser - i den umulige deling af revisionen imellem en talrevision og en kritisk revision, til­ med uden præcis angivelse af, hvad der skulle forstås ved disse beteg­ nelser. Jeg var tilfreds med denne betænkning og havde grund til at være det. Det havde ved nærmere undersøgelse vist sig, at det ikke blot var det langsomme tempo, man kunne bebrejde den administrative revi­ sion, men at der også var andet, man kunne indvende imod den. Min forhåndsopfattelse, at sagen rettelig alene angik den kommunale revi­ sion, havde jeg derfor måttet opgive; men jeg var fremdeles af den mening, at den overvejende angik den kommunale revision. Således som revisionsudvalget lagde sagen op, trådte imidlertid spørgsmålet om fordelingen af ansvar imellem de to revisioner tilbage i sammenlig­ ning med hovedfejlen: Mangelen af en enhedsrevision. At dette var

115