HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1988 h5

V ilhelm Jespersen

det afgørende moment, var også min mening, og fremdragelsen heraf fra de sagkyndiges side måtte jeg naturligvis være glad ved. Hvorledes betænkningen blev modtaget af borgerrepræsentationens udvalg, hørte jeg for øvrigt ikke noget nærmere om. Men dens saglige og usen­ sationelle karakter måtte nødvendigvis virke på en måde, der var for­ delagtig for mig og de interesser, jeg skulle varetage. Revisionsudvalgets egentlige opgave var jo imidlertid at frem­ komme med forslag til en ny regnskabs- og revisionsordning for kom­ munen. Arbejdet hermed foregik sammen med udarbejdelsen af den foran omtalte 1. betænkning, og det fortsattes længe efter; den 2. og afsluttende betænkning blev først afgivet den 4/6 1937. Vi havde et godt og fornøjeligt samarbejde i revisionsudvalget; det var helt hygge­ lige dage. Men det var meget anstrengende at skulle tage den tørn, efter først at have passet sit normale arbejde. I en længere overgang mødte vi hver anden dag på mit kontor kl. 16 og arbejdede til kl. 22 - 23, kun afbrudt af en middagspause på en time. Det sled hårdt. Det var et meget stort stof, vi skulle igennem; de udefra kommende ud­ valgsmedlemmer skulle orienteres i kommunens forhold, og vi fra kommunen skulle orienteres i den mægtige udvikling, som i løbet af de sidste 25 år havde fundet sted i det private erhvervs revisionsteknik, og så skulle vi på grundlag af vor således erhvervede samlede viden udar­ bejde et nyt forslag for kommunen. Oprindelig havde det været me­ ningen, at vi skulle gøre os færdige på ganske kort tid, men det viste sig snart umuligt. Til alt held for os havde borgerrepræsentationens udvalg efterhånden tabt noget af sin iver for snart at kunne afgive betænkning; det var vist særlig socialdemokratiets vanskelighed ved at få taget stilling over for borgmester P. J. Pedersen, der satte farten ned. Men inden sommerferien 1937 skulle borgerrepræsentationens udvalg nødvendigvis afgive betænkning, og det lykkedes os altså at komme tidsnok, idet vi blev færdige den 4. juni. Da borgerrepræsen­ tationens udvalg ikke ville tage selvstændig stilling til revisionsudval­ gets forslag til nyordning - hvorefter et revisionsdirektorat skulle have det fulde revisionsmæssige ansvar for rigtigheden af kommunens regn­ skaber og de dertil svarende beføjelser, - men henviste det til magi­ straten til nærmere overvejelse, kunne det allerede få dage senere, den 8. juni, afgive sin betænkning. Forinden jeg går over til at omtale denne betænkning og dens be­

116

Made with