HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1988 h5

37 år i K øbenhavns komm unes tjeneste

vældig opsigt og forargelse. Her var det ganske vist ikke revisionen, det var galt med; det var hovedbogholderiet. Men hovedbogholderiet hørte jo under den samme Jespersen, som også var direktør for den administrative revision. Det var snart daglig, at man så hans billede i avisen, og hver gang i forbindelse med, hvad enhver læser kunne se var en oplagt dummen sig fra hans side. Det var umuligt for mig at give offentligheden nogen forklaring. At søge dækning bag sine medarbejdere er noget, en chef meget nødig må indlade sig på. Det ville for øvrigt heller ikke have hjulpet mig, om jeg havde gjort det; offentligheden ville blot spørge, hvorfor jeg ikke havde passet bedre på. Henvisning til den store arbejdsbyrde, som udvalgsarbejdet i tilgift til mit daglige arbejde lagde på mig, ville også - som stemningen var - have været nytteløs. Jeg måtte da tie. Lidt bittert var det for mig, at den, der efter min mening havde den egentlige skyld både for fejlen og for den forsinkelse, der afskar mig fra mit sædvanlige gennemsyn, ikke syntes at forstå, i hvor høj grad det gik ud over mig. En skriftlig udtalelse om et andet forhold fik jeg dog lejlighed til - eller rettere: blev jeg dog nødt til - at fremkomme med. Borgmester Hede­ bol havde på et tidligere tidspunkt fortalt mig, at der fra den side, der ville støtte borgmester P. J. Pedersen, blev gjort gældende, at borg­ mesteren havde en aftale med direktøren for stadens hovedbogholderi og revision om, at denne ville holde ham underrettet om de mere betydningsfulde antegnelser fra den kommunale revision, og at jeg havde forsømt at opfylde min pligt i henhold til denne aftale. Jeg havde svaret borgmester Hedebol, at dette ikke var sandt, og at han trygt kunne benægte det. En dag i maj 1937 kaldte borgmester Hedebol mig nu op og anmo­ dede mig om en skriftlig udtalelse om sagen. Man havde fra den anden side ikke villet tage hans benægtelse for gode varer, og han ønskede derfor at dokumentere dens rigtighed ved at fremlægge en erklæring fra mig. Jeg blev ikke særlig begejstret for denne anmodning. Gennem årene havde jeg bestræbt mig for at holde mig uden for de personlige stridigheder i kommunalbestyrelsen, og det var i almindelighed lykke­ des mig. Også til borgmester P. J. Pedersen stod jeg trods striden mel­ lem ham og borgmester Hedebol i et godt forhold, som det fremgår af 119

Made with