HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1988 h5

V ilhelm Jespersen

erkendte, at bestemmelserne ikke tilstrækkeligt præciserede hver af de to revisioners arbejdsområde, og at der her tiltrængtes en klarlæggelse og fast afgrænsning. Afsnittet om revisionens ansvar sluttede med, at udvalget med henvisning til at jeg i en skrivelse havde anført, at den administrative revisions arbejdsteknik måtte løftes op i en højere stan­ dard, ironisk udtalte, at udvalget fuldt ud kunne tiltræde denne be­ dømmelse af kvaliteten af revisionens arbejde i torvevæsenet. Men om det var udvalgets mening, at der skulle gøres ansvar gældende mod nogen revisionstjenestemand, stod der intet. I et afsnit benævnt »Af­ sluttende bemærkninger« konkluderedes der således: »Det må frem­ hæves, at jævnsides med administrationens svigten har det været en medvirkende omstændighed ved muligheden for bedrageriernes udfø­ relse, at kommunens revisionssystem langt fra har været tidssvarende eller velegnet til at forhindre bedragerier. Det er udvalgets opfattelse, at det bedste positive resultat og den uundgåelige følge af denne ned­ slående affære må være opbygningen af et nyt, mere effektivt revi­ sionssystem«. Hvad var meningen med denne betænkning, der ikke indeholdt nogen indstilling om, hvorvidt der skulle gøres ansvar gældende mod tjenestemænd i revisionerne, og for øvrigt heller ikke om, hvorledes der skulle forholdes over for borgmester P. J. Pedersen, hvis øverste ledelse af torvevæsenet også var genstand for kritik i betænkningen? Og hvad var meningen med at offentliggøre betænkningen 3 uger før den skulle forhandles i borgerrepræsentationen? Ville man vente med at tage endelig stilling, indtil man så, hvorledes offentligheden rea­ gerede? Berlingske Tidende kom først med en artikel af borgmester Kaper, hvori han fremsatte to forslag: der skulle skaffes plads i bystyret for en i den almenøkonomiske teknik uddannet og prøvet person - det var til mig; og de 5 borgmestre skulle, skønt deres valgperiode langt fra var til ende, frivilligt stille deres mandater til rådighed for et nyt valg - det var til borgmester P. J. Pedersen og måske også til borgmester Hedebol. »Politiken« fandt ikke, at forholdene gav grundlag for at kræve P. J. Pedersens tilbagetræden, men mente derimod ikke, at jeg var den rette mand til at grundlægge det nye system. »Socialdemokra­ ten« trådte vande. Men dagen efter disse artiklers fremkomst skete der noget, der - som

124