HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1988 h5

3 7 år i Københavns komm unes tjeneste

udsalgsstederne har svigtet. Men jeg vil naturligvis gerne indrømme, at en ikke uvæsentlig del af årsagen hertil er, at kommunalbestyrelsen ikke har skabt det fornødne grundlag, med fuld kompetence og til­ strækkeligt personale til udførelse af opgaverne. Derfor har man hel­ ler ikke fra udvalgets side rejst krav om særligt ansvar over for enkelt­ personer i den administrative revision. Det er systemet, der har været galt, og det er systemet, der må rettes«. Det var ordføreren for hele udvalget, der fremsatte denne udtalelse. Imod andre afsnit af hans tale blev der gjort indvending fra andre medlemmer af udvalget, og forhandlingen i mødet kom hovedsagelig til at dreje sig om borgmester P. J. Pedersen, som de konservative ville have skulle trække sig tilbage, og om borgmester Kaper, hvis stilling til revisionen af legatregnskaberne H. P. Sørensen kritiserede. Men imod den anførte udtalelse, hvori H. P. Sørensen drog konklusionen for den administrative revisions vedkommende,blev der ikke gjort ind­ sigelse fra noget andet medlem af udvalget. Den måtte forstås som hele udvalgets konklusion. Og udvalgets betænkning blev taget til efterretning af borgerrepræsentationen. Det er sjældent, at politikere erkender, at nogen andel i skyld falder på dem selv. Jeg forstod derfor til fulde at vurdere og påskønne, at H. P. Sørensen og udvalget gennem ham udtalte sig således og afslut­ tede sagen på den måde. Der fulgte for øvrigt et lille efterspil. Borgerrepræsentationens un­ dersøgelsesudvalg sluttede sin virksomhed med en middag på rådhuset den følgende aften, og havde til denne middag indbudt revisionsud­ valgets medlemmer, herunder også Georg og mig. Ved bordet blev der holdt taler med tak til forskellige sider, og jeg, der var udvalget tak­ nemmelig, fordi det, da det kom til stykket, havde holdt stand imod den stærke opinion, sagde også et par ord til tak, lige ud ad lande­ vejen. Efter bordet fortsattes der med tvangfrit samvær, og under dette slår H. P. Sørensen på sit glas og annoncerer, at nu vil Georg holde en gemytlig tale. Men det faldt helt anderledes ud. Georg rejste sig og begyndte straks med at sige, at han var ude af stand til at holde en gemytlig tale; dertil var han for krænket. Og så gav han udvalget en ordentlig omgang, dette udvalg, som havde kritiseret i øst og vest, men var gået borgerrepræsentationens dør forbi og havde undladt at

127