HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1988 h5

V ilhelm Jespersen

taget den 14. oktober. Borgmester Hedebol blev selv formand for fæl­ lesudvalget. Dette afgav allerede i december 1937 sin første betænkning, inde­ holdende et forslag til forandringer i og tillæg til Københavns kommu­ nes forfatningslov af 4/3 1857, og forslaget blev uden væsentlige æn­ dringer gennemført af indenrigsminister Dahlgaard som lov af 18/3 1938 med gyldighed fra 1. april samme år. Ved de nye bestemmelser blev de gamle radikale krav taget til følge, således at overpræsidenten ophørte at være medlem af magistraten, og magistratens opgave be­ grænsedes til at være administrerende. Men samtidig indførtes en række bestemmelser, der tilsigtede at styrke finansborgmesterens stil­ ling. Dette skete dels gennem selve loven og dels gennem en ny ved­ tægt, som blev vedtaget i borgerrepræsentationens møde den 10/3 1938 i tilslutning til en anden betænkning afgivet af fællesudvalget den 1. marts. De nye bestemmelser overførte den førsteplads i magistraten, som overpræsidenten hidtil havde haft, til finansborgmesteren, der nu fik benævnelsen overborgmesteren. Finansborgmesteren fik herved de jure den ledende stilling med hensyn til budget og vedtægt, som han hidtil kun havde haft de facto, fordi de skiftende overpræsidenter overlod ham den (jfr. det herom i 1987-årbogen s. 8 7 ff. anførte). T il­ lige fik han en ret vidtgående bestemmelsesret med hensyn til, hvilke sager der skal behandles i den samlede magistrat og underkastes den­ nes afgørelse. Ydermere blev det bestemt, at ingen bevillingssag måtte forelægges hverken for den samlede magistrat eller for borgerrepræ­ sentationen uden at være ledsaget af overborgmesterens bemærk­ ninger. For at muliggøre det for overborgmesteren at samle al sin kraft om kommunens finansledelse blev kun en del af det, der tidligere havde henhørt under magistratens 2. afdeling, overført til overborgmeste­ rens nye afdeling. Hele det omfangsrige hospitalsvæsen blev ladet til­ bage i 2. afdeling, og fra de øvrige afdelinger blev forskellige områder overført til denne, så der stadig var grund til at opretholde den som en særlig afdeling med egen borgmester. Det var kun finansvæsenet, men også hele finansvæsenet, der blev henlagt til overborgmesteren, her­ under også direktoratet for stadens administrative revision, ved hvis oprettelse kort forinden spørgsmålet om, hvem det skulle sortere under, var henstillet til senere afgørelse. Nu blev afgørelsen truffet

132