HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1988 h5

V ilhelm Jespersen

lesudvalgets forslag i borgerrepræsentationens næste møde ville for­ løbe. Mødet skulle være den 10. marts. Det kunne jo forløbe således, at det blev præciseret, at der i alt fald ikke i borgerrepræsentationens hensigt lå noget krænkende for mig. Hvis der var vilje til at udtale noget sådant, kunne min henvendelse til borgmester Viggo Christen­ sen give en ansporing hertil. Jeg ved ikke, om jeg ønskede det, eller om jeg, så vidt det nu var kommet, snarere frygtede noget af et kompro­ mis. Men jeg havde i hvert fald ikke behøvet at frygte noget sådant. Mødets forløb var ikke til at tage fejl af. Socialdemokraternes ordfører gentog »Socialdemokratens ord om, at der ved oprettelsen af økono­ midirektoratet skulle tilføres kommunen den finanskyndighed, som man fra visse sider havde fremhævet, at kommunen manglede; og de konservative og de radikale stredes om, hvem der havde æren af at være de første til at fremkomme med dette ny lykkeligt gennemførte forslag om en finansekspert. For mig var da enhver tvivl bortvejret. Dagen efter indgav jeg min afskedsansøgning. Det viste sig, at borgmester Viggo Christensen fremdeles var noget usikker med hensyn til, hvorledes han ville stille sig; ved et nyt besøg fik jeg en ret reserveret modtagelse. Men et lille brev fra mig, hvori jeg på ny - så indtrængende som jeg kunne - bad ham give ansøgningen sin støtte, blev vel modtaget og førte til det ønskede resultat. Den samlede magistrat vedtog for sit vedkommende afskeden den 14. marts. Borgerrepræsentationen sendte til min over­ raskelse sagen i udvalg; men jeg ville meget gerne have den afgjort, inden borgmester Hedebol fratrådte, og ved hans indgriben lykkedes dette også; vedtagelsen fandt sted i borgerrepræsentationens møde den 31/3 1938. Det var den sidste sag under den gamle forfatning. Pressen gav meddelelsen om min afskedsansøgning store typer, men gengav den i øvrigt uden nærmere kommentarer, og ingen presse­ mand interviewede mig i den anledning; man fandt åbenbart min afgang ganske selvfølgelig. Borgmester Hedebol tog det anderledes. Kort efter hans afgang fra borgmesterstillingen den 1/4 1938 havde han og hans frue indbudt en meget stor kreds, hovedsagelig bestående af folk i fremtrædende stillinger med deres damer, til en middag på Langeliniepavillonen, hvor borgmesteren ville tage afsked med dem, han gennem sin borgmestertid havde stået i forbindelse og godt sam­

140