HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1988 h5

37 år i Københavns komm unes tjeneste

arbejde med. I denne store forsamling tog borgmester Hedebol min kone til bords, og jeg fik som min dame overpræsidentinde Jensen og blev med hende placeret mellem to ministre med deres damer og med Niels Bohr lige overfor. Allerede i disse rangstridige anbringelser lå der en tydelig tilkendegivelse fra borgmesterens side. Men han lod det ikke blive herved; i den store tale, han holdt, var der et helt afsnit, der angik mig, og hvori han takkede mig i stærke ord, alt for stærke ord, så jeg blev helt skamfuld over dem. Men det var ord, der udsprang af hans sindelag over for mig, og de måtte derfor alligevel glæde mig meget. Jeg burde vist have svaret med en tale, men jeg var ganske uforberedt, og der var taler nok, så jeg tror ikke, det savnedes. Min afsked var bevilget, men datoen var ikke endelig fastsat; min fra- træden skulle ske på det tidspunkt, forholdene måtte tillade, dog senest den 1/10 1938. Det var meningen, at der skulle være tid til at få stillingen som økonomidirektør opslået og besat, og at jeg endnu skulle fungere ved udarbejdelsen af budgetforslaget for 1939/40; det havde jeg lovet den tiltrædende overborgmester. Fristen blev imidlertid for­ længet til den 1/1 1939. Dette stod i forbindelse med, at det voldte vanskelighed at få embedet som økonomidirektør besat. Det overraskede ikke mig, at der kom vanskeligheder. For den nye stilling var der bleven fastsat en efter embedsmandsforhold høj løn, og i alt fald fra konservativ side havde man vel nok tænkt sig, at stillingen skulle besættes med en mand fra det private erhverv. Der kunne ikke være tvivl om, at der ville komme en mængde ansøgninger. Men jeg for min del anså det rigtignok for meget lidt sandsynligt, at der ville melde sig folk fra det private erhverv med dettes allerbedste kvalifika­ tioner. De, der er helt på den rigtige side i det private erhverv, har ved at blive i dette udsigt til langt bedre vilkår både i retning af penge og - hvad der er af ikke mindre betydning - i retning af selvstændighed, end selv en stilling som økonomidirektør i Københavns kommune kan give. For øvrigt ville en mand fra det private erhverv rimeligvis mangle en væsentlig del af kvalifikationerne til stillingen, og hos an­ søgende tjenestemænd ville man næppe finde den bankprægede finanskyndighed, som man i øjeblikket var ude efter. Da ansøgningsfristen var udløben, viste det sig, at overborgmeste­ ren ikke blandt ansøgerne fandt nogen, som han anså for den rette 141