HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1988 h5

37 år i Københavns komm unes tjeneste

trykke vor anerkendelse af den måde, hvorpå direktør Jespersen i en overmåde vanskelig situation i stilfærdig form, men på udtryksfuld måde, har hævdet en embedsmands værdighed.« Intet kunne glæde mig mere end netop denne begrundelse for gaven. Men der var mange andre, som talte, heriblandt Buhi, som var kommen til stede, skønt han nu ikke længere var skattedirektør i kommunen, men var bleven minister. Mange ord blev sagt, som glædede mig og som jeg husker, men som jeg ikke finder anledning til at gengive her, lige så lidt som mit svar. Til slut trykkede jeg hver enkelts hånd, gik tilbage til mit kontor, tog min mappe og samlede mine blomster, og gik for sidste gang ud ad rådhusets port - ud til Buhi, som kørte mig hjem i sin finansministe- rielle vogn. Jeg havde til tider følt en vis beklemmelse ved tanken om den sig nærmende 31. december. Jeg havde ikke førend til aller sidst hørt noget om, hvad der forberedtes, og jeg ville føle det lidt fattigt, hvis afslutningen på den lange tjeneste, som har været mit livs indsats, simpelt hen skulle være den, at jeg gik ud ad min dør og lukkede den efter mig. Nu blev det så festlig en afslutning, som jeg kunne ønske mig, og jeg var dybt rørt og taknemmelig både over for overborgme­ steren og over for kolleger og medarbejdere. Der var noget af et brus af fest over min hjemkomst, og det forstærkedes ved de mange blom­ ster og kurve og anden venlighed, som modtog mig hjemme. Det blev i feststemning, at jeg vandrede ind i det nye år 1939, hvor jeg nu skulle tage livet op som pensionist, som en forhenværende. Det der fu lg te efter Det første, jeg nu fremfor alt trængte til, var at hvile mig. De sidste tre år havde været over al måde anstrengende. Foruden at passe mit sæd­ vanlige arbejde havde jeg måttet sætte tid og kræfter ind på forklaring og forsvar over for de anklager og angreb, som regnede ned over mig og mit, samt på at medvirke til at forberede og gennemføre den kræ­ vede omlægning af kommunens regnskabs- og revisionsordning. Nu var spændingen udløst og arbejdet fuldført, og nu var jeg gennem- træt. Jeg trængte ikke alene til hvile, jeg trængte også til forfriskelse, og det gjorde min kone også. Vi bestemte os til at foretage en 3 måne­ ders Italiensrejse. 145