HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1988 h5

V ilh elm Jespersen

1946. Siden har jeg dog haft den fornøjelse at være dirigent ved de fleste af selskabets generalforsamlinger. Skattedirektør Christophersen havde, da jeg forlod Københavns kommunes tjeneste, antydet, at han ville interessere sig for, at jeg blev beskikket til vurderingsformand for en københavnsk vurderingskreds. Der gik et par år, inden en stilling blev ledig; men da dette skete i 1942 i Nørrebros vurderingskreds, blev jeg efter Christophersens forslag og overborgmester Viggo Christensens indstilling beskikket af finans­ minister Buhi til vurderingsformand i denne kreds. Det var mig meget kært på denne måde endnu en tid at bevare tilknytning til offentlig tjeneste; jeg var derfor dem alle tre meget taknemmelig. Min vurde­ ringskreds var inddelt i 8 distrikter, og til hvert af disse var der af kom­ munalbestyrelsen valgt to medlemmer, der sammen med mig skulle foretage vurderingerne. De af kommunen valgte vurderingsmænd var som regel bygningskyndige, mens min opgave væsentlig lå i det admi­ nistrative og i at få tilvejebragt enighed. I dette var der så meget, der mindede om mit gamle arbejde på rådhuset, og nu som da fik jeg sym­ pati for de mennesker, jeg samarbejdede med, og trods de politiske forskelle mellem vurderingsmændene gik samarbejdet godt, så det altid til sidst endte med, at vi blev enige. Jeg kunne godt lide det ar­ bejde og var lidt ked af, at der blev indført en ny bestemmelse, hvor­ efter beskikkelserne for vurderingsformændene - også de gamle - blev på åremål, og ny beskikkelse ikke kunne finde sted, når man var fyldt 70 år. Jeg blev så nødt til at gå af i 1948, det var der ikke noget at gøre ved, og bestemmelsen er selvfølgelig overordentlig fornuftig. Men jeg havde endnu både arbejdslyst og nogen arbejsevne tilbage, og jeg var derfor glad ved, at der var et hverv, som jeg havde og kunne beholde endnu i nogen tid; det havde jeg fået gennem direktør i Bikuben J. Toftegaard. Toftegaard havde i sine studenterdage været medhjælper i Køben­ havns kommunes hovedbogholderi; han og jeg havde dengang arbej­ det sammen, og jeg havde stadig nogen tilknytning til ham. Han var derfor en af dem, jeg efter min afgang fra kommunens tjeneste bad interessere sig lidt for, om der et eller andet sted kunne være brug for mig. Toftegaard var medlem af Diakonissestiftelsens bestyrelse og under benævnelsen »kasserer« stiftelsens finansielle leder. Det var imidlertid gået her ligesom med så megen anden virksomhed af filan­

150