HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1988 h5

Anm eldelser

De bærende afsnit har sigende titler som »Fingerplanen«, »Omkring principskitsen 1960«, »Kampen om den indre by«, »Den sorte firkant«, osv. I sammenhæng viser de den radikale ændring af vilkårene for styringen af byudviklingen som skete over få år: Endnu i 50-erne var der tale om debat mellem eksperter af forskellig afskygning, og økonomien var den afgørende begrænsende faktor for udviklingsplanernes virkeliggørelse. I 60-erne løsnede de økonomiske bånd, men til gengæld opstod en kraftig folkelig opinion med krav om indflydelse udenom de etablerede institutioner. Denne revolution af det kom­ munalpolitiske verdensbillede kan rigeligt måle sig med indførelsen af det formelle de­ mokrati i 1800-tallet; og det medførte krav om en omstilling som det københavnske by­ styre har haft vanskeligere ved at honorere end landets andre kommunalbestyrelser. De store personligheder blegner i denne fremstilling; Villo og Weide er begge produk­ ter af en kollektivbevægelse. Nok sætter de præg, og nok har de indflydelse, men inden­ for afstukne rammer, og de ejer ikke vælgerne på samme måde som deres forgængere. På det politiske plan er der sket en nivellering mellem de styrende og de styrede, således som det generelt er tilfældet i det danske samfund. Det afspejles på mange måder i frem­ stillingen, at københavneren står mere centralt; det er hans interesser som er væsentlige. Det er således symbolsk, at Frederik i registret ikke henviser til Hans Majestæt kong Fre­ derik IX - for han er overhovedet ikke omtalt - men til sangeren Frederik. Hvis de institutionelle rammer for det københavnske bystyre er blevet snævre, så gælder det også - under en anden synsvinkel - om rammerne for dette bind. Allerede bind 4 bar titlen »Rammerne sprænges«; dengang kunne de udvides gennem indlemmelse af for­ stadsbebyggelserne, men siden 1945 er hovedstaden - eller »hovedstadsområdet« - defini­ tivt vokset fra Københavns kommune. Det havde været relevant at udvide fremstillingens genstand i overensstemmelse her­ med, så meget mere som det havde kunnet underbygge Ejlersens hovedlinier. På den anden side må det nævnes, at Ejlersen er meget åben for samspillet mellem Københavns kommune og »Hovedstaden vest for Valby bakke«, og at fastholdelsen er konsekvent i for­ hold til de foregående bind. Ejlersens stofvalg - kilderne til fremstillingen - er interessant og illustrerende for samtids­ historikerens vilkår. Egentlig historisk forskning findes der meget lidt af, det journalisti­ ske kildemateriale er kaotisk og tungt tendensbefængt, arkivmaterialet er aldeles uover­ kommeligt og desuden utilgængeligt. Ejlersen finder i stedet sit faste grundlag i dé samfundsvidenskabelige undersøgelser og publikationer, som især i de seneste årtier er fremstillet til brug for samfundsstyringen; det gælder både den stadig fyldigere statistiske samfundsbeskrivelse, sociologiske under­ søgelser, kommissionsbetænkninger, osv., foruden produkterne af planlægsningsvirk- somheden i snævrere forstand. Nogle samtidshistoriske forfattere slår sig op (og igennem) på smarte formuleringer og letkøbte domme. Ikke Ejlersen, som har en velgørende vilje til loyalt referat af modstri­ dende synspunkter. Det er ikke befordrende for udbredelsen af forfatterens egne holdnin­ ger, men formidler til gengæld forståelse. Efter anmelderens mening har Ejlersen afsluttet Gyldendals Københavns historie med

160