HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1988 h5

A nm eldelser

Henvisningen s. 37 til bødkerværkstedet på billedet på s. 39 synes at harmonere dårligt med dets placering på tegningen s. 27. Med udsigten til Orlogsværftets fraflytning af Gammelholm fremkom projekter til områdets bebyggelse. I tekst og billeder redegøres for planernes udvikling fra de første, der bevarede den botaniske have bag Charlottenborg og havde brede gader, pladser og esplanader, til den endelige plan med dens meget høje udnyttelsesgrad. Staten, der ejede området, skulle have det størst mulige provenue, og salget skete derfor i små bidder og med tilladelse til en tæt bebyggelse. Derimod mangler omtalen af de servitutter, der pålagde bygherrerne en række bestemmelser, der på afgørende vis prægede bebyggelsen og har givet den dens meget ensartede præg. Var det en byplanarkitekt, der havde skre­ vet bindet, ville trafikkens indvirkning på kvarteret nok have fået en omtale. Og at pla­ ceringen ved vandet og Havnegadekajen ikke får eet ord med på vejen må undre. Anden del af bd. 2 omhandler Frederiksholm, området mellem Slotsholmen og Vester Voldgade, opkaldt efter Frederik III. Med en livfuld genfortælling af alle de maleriske historier om stormen på København 1659 som baggrund for beslutningen om at forlænge volden mod syd og bygge et nyt kvarter, skitseres bebyggelsesplanerne, som de udviklede sig fra 1668 til 1687, og det konstateres, at »det tog adskillige år, inden det nye Frederiks­ holm var blot nogenlunde udbygget«. Her begynder så den gade op og ned vandring, som er et af værkets hovedprincipper, og som giver plads for mange konkrete beskrivelser af gader og bygninger, men rummer fare for, at billedet af kvarterets generelle udvikling slippes for tidligt, som det sker her, eller bliver usammenhængende. Fremstillingen af gader og huse giver mange oplysninger, men virker ujævn. Nogle ste­ der, f. ex. Vandkunsten og Vester Voldgade, gennemgås de enkelte huse nøje og berømte beboere omtales. I andre gader gennemgås kun pragtbygningerne. For nogle, men ikke andre ejendomme oplyses, hvem der har ejet og beboet dem. Billederne af den side af Stormgade, der i 1930’erne blev nedrevet for at give plads til Nationalmuseets udvidelse, er ledsaget af en generel fremstilling af tidligere tiders hygiejniske forhold, som »sikkert også« har gyldighed for Stormgade. Det er slet ikke uinteressante og ubrugelige eller kedelige oplysninger, men når det ikke siges, hvorfor det bringes her og ikke der, sidder man tilbage med fornemmelsen af tilfældighed. Og bybilledet, helheden under skiftende synsvinkler, er et aspekt uden for forfatterens synsfelt. Bindet slutter med en gennemgang af planerne siden 1941 til bebyggelse af det gamle Kongens Bryghus’ grund nederst ved Vester Voldgade, hvori også den famøse Postgiro- bygning og hestgardekasernen indgår med stor vægt. Disse aldrig realiserede projekter er et spændende supplement til beskrivelsen af det, der blev. De afslører mange interesser og tilfældigheder, moder og skiftende ideer, og noget om kunsten at handle på rette tid eller undlade at bygge, hvis tiden og projekterne ikke har den fornødne kvalitet. Til sidst skal nævnes et lille, men ikke uvæsentligt træk i fremstillingen af byens ansigt før og nu. S. 70 findes en meget nyttig og rigtig sammenstilling af en af Fattigholms nette, diskret livfulde tegninger med et kun lidt senere fotografi af samme parti. Holms sirlige bygninger viser sig på fotografiet at være snavsede og krakelerede, og folkelivet er adskil­ ligt mindre opløftende at se på. Ligeledes viser fotografierne fra forrige århundrede, at

165