HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1988 h5

Anm eldelser

selskabet af 1970, der også har været ansvarlig for saneringen af Gammelholm. Grund­ ejernes Saneringsfond har støttet udgivelsen. Formålet med bogen har været at beskrive kvarterets historie og udvikling, byfornyelsens indhold og forløb samt det resultat, der til slut kommer ud af alle anstrengelserne. I hele to forord redegør henholdsvis overborg­ mester Egon Weidekamp, Københavns Kommune, og direktør Michael Wittrup, SBS, for deres synspunkter på den efter deres opfattelse - trods alle vanskeligheder - heldigt gennemførte sanering. Bogens rigt illustrerede tekst bringer i en oversigtlig og let causerende form læseren i kontakt med Gammelholms særprægede arkitektur og atmosfære. Tekst og billeder føl­ ges forbilledligt ad og har lige vægt i indholdsmæssig henseende. Bagerst i bogen findes en litteraturfortegnelse og en liste over illustrationernes kilder, hvor det blandt andet bemærkes, at de to arkitekter har gjort sig umage med at fremstille gode nye kort, der tydeligt og sammenligneligt viser kvarterets tilstand før og efter saneringen. Et smukt lay-out tilrettelagt af Arne Dahl, omslag og papirvalg fuldender opfattelsen af den lykke­ ligt gennemførte sanering. De to forfattere skriver levende og engageret om kvarterets byplanhistorie og udbyg­ ning. Det Gammelholm, som vi kender, blev til på meget kort tid. Det tog kun 17 år at gennemføre det omfattende byggeri efter en plan udarbejdet af professor F. Meldahl i 1859. Bebyggelsen blev efter datidens forhold usædvanlig høj og tæt efter krav fra Bigs- dagen om en effektiv udnyttelse. Området er stadig et af Københavns tættest bebyggede. Meldahl fik stor indflydelse på kvarterets arkitektur og byggebestemmelser, og opførte selv flere huse. Heraf kommer homogeniteten og sammenhængen i kvarteret. Inspiratio­ nen til facadernes udformning blev hentet i det sydlige Europa. Et af bogens billeder viser, hvordan et dejligt veneziansk palads blev brugt som forbillede for Meldahls Navi­ gationsskole ved Havnegade, et andet hvordan »Brønnums hus«, tegnet af arkitekten Ferdinand Jensen, gav tonen an i kvarteret med sine rige og elegante, tysk/østrigsk inspi­ rerede stukudsmykninger. Blot er det synd, at billedteksterne ofte står lidt for intet­ sigende, og at arkitekterne ikke har omtalt og vist nogle af kvarterets fine hjørneløsninger med tårne og spir. Men det skal de nu ikke lastes for. Både billeder fra før og efter saneringen viser, at det er arkitekter med sans for de bygningsmæssige kvaliteter, der har behandlet stoffet. De glæder sig over, hvor det er lykkedes at hele mishandlede facader, at genoprette smukke trapperum og at vælge gode døre og de rette vinduestyper. I det hele taget har den eksi­ sterende Gammelholm-bebyggelses forbløffende høje tekniske og håndværksmæssige stade været en kraftig udfordring til nutidens arkitekter og håndværkere. Fra plan til virkelighed hedder et afsnit om saneringen. Mest muligt skulle bevares og flest mulige af beboerne forblive i kvarteret. En tegning viser hvor mange huse, der for­ svandt, og hvor omfattende indgrebene i kvarteret blev. På en af de sidste sider opsummeres erfaringerne fra saneringen - negative som posi­ tive. De negative består som sædvanlig i den lange byggeperiode og ulemperne for bebo­ erne undervejs. De positive i at ca. 75% af beboerne kunne beholde deres bolig i kvarte­ ret, og at det gav gode resultater at investere i et »beboerhotel« til midlertidig genhus­ ning. Til sidst konkluderes, at Københavns kommunes 10-punkts program har været et godt grundlag for saneringen (10 krav til standarden efter byfornyelse). Desuden bemær­

174