HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1988 h5

A nm eldelser

kes det, at bogen skal lægge op til den løbende debat om byfornyelsen. Det gør den nok - men hvordan? Arkitekterne har tydeligvis skrevet på kommunens og saneringsselskabets præmisser. Alle de store byfornyelsesproblemer, der endnu står uløste i kvarteret, er ikke omtalt: trafikforholdene, havnefronten, de offentlige institutioners pladsforhold og gård­ arealernes karakter. Byfornyelsens metode anfægtes ikke, og der gøres ikke rede for hvad der forsvandt ved saneringen. At det ellers så hårde 10-punkts program, der lagde Nørrebro øde og som nu truer Vesterbro, naturligvis kunne anvendes med succes på Gammelholm til en beva­ rende sanering, får ikke arkitekterne til at stille spørgsmål. Man kunne have spurgt, om ikke det havde været muligt at lave en samlet løsning for Gammelholm, som var meget mere fantasirig og aktuel, levende og sprudlende i et så interessant, velbevaret og vel­ beliggende kvarter. I stedet fristes man til at tænke, om ikke Gammelholm skulle være en slags alibi for en fortsat brug af 10-punkts programmet og at det er bogens hovedbudskab! Hvis det er til­ fældet, må man håbe på, at der kommer en mere dybtgående og uvildig undersøgelse af byfornyelsens karakter på Gammelholm. De to arkitekter fortæller meget morsomt om postmodernismen og en af Meldahls entusiastiske forelæsninger med budskabet: »Stemningen! Bygningens, hele anlæggets stemning, om den vindes ved gentagelsens kunst i uhyre bygningsværker eller springer ud af hyttens idyl i rosernes skygge, om den vækkes af blændende marmor eller drømmer bag mosgroede mure, om den bor under sværtede bjælker eller svæver over gyldne kupler; stemningen mine herreri Alt skal tjene til at vække stemningen!« Set på den baggrund synes bogen en lille smule forstemmende - og spørgsmålet er, om Gammelholm-kvarteret har fået den fornyelse og det stemningsmæssige løft, som kvarte­ ret med rette fortjener. Kig selv! Vibeke Dalgas

Herman Bang: Stuk. Danske klassikere, Det danske Sprog- og Litteraturselskab/Borgen 1987. Tekstudgivelse, Efterskrift og Noter af Paul Nørreslet. 304 s., ill.

Denne udgave af Stuk er udsendt i 100-året for den første udgivelse i 1887. Den handler om København i det industrielle opsvings opstemte feberhede og var allerede i samtiden kendt som nøgleroman. I Politikens Litteraturhistorie karakteriserer Hakon Stangerup den som et tidligt eksempel på det, der senere skulle kaldes den kollektive roman, en for­ tælling uden egentlig hovedperson, men med hovedvægten lagt på at beskrive et miljø. Læseren opfordres til selv at læse Bangs oplevelse af København; Stuk er forbløffende profetisk i sit handlingsforløb. Adskillige faghistorikere har i disse år vist hulheden af periodens industrigiganter. Stuk afspejler den forlorne stemning, og læseren følges kyn­ digt på vej af efterskriften og samtidens billeder. Det er genoplevelsen af denne køben­ havnske grunder-periode, der står i centrum for udgiveren. Men jeg synes nok at teksten overkommenteres i noterne. Et eksempel, der desværre ikke er atypisk, findes til side 90: »(om en dame i handlingen, der karakteriseres som en) lavmælt »Gaardkone«: denne ser­

175