HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1988 h5

Hellig-Hansen og hans huse

Det sig rejsende Dagmarkompleks var et af de håndgribelige tegn og lignede et symbol. Resultatet af tilblivelsen kan man læse om i Lise Funders saglige beskrivelse af det nu forsvundne teater. Men tilblivel­ sen selv, med dens tilknytning til Hellig-Hansen, kan vi opleve ved læsning af Herman Bangs reportager. Den her citerede, hvor opførel­ sen er indfanget på et midterstadium, stod i Nationaltidende søndag den 24. september 1882 med overskriften »Af Kvarteret Hansen« i ru­ brikken Mosaik. Den var usigneret, men med sikkerhed skrevet af Herman Bang. »For et par Uger siden var hele Dagmartheatrets Indre opfyldt af Stil­ ladser fra Kjælderen lige til Kuppelen. Det var det vanskelige Zinktag, som skulde lægges, og Arbejdet herved trak noget i Langdrag - som næsten altid. Nu er imidlertid Taget færdigt, og Loftet over Tilskuer­ pladsen ses allerede i sin Bræddeskikkelse, mens foreløbig Stilladserne paa Tilskuerrummet ere borttagne. Man kan derfor nu danne sig et Begreb om Alt, og vi ville søge at orientere vore Læsere en Smule i Theatret, hvor vi føres om af Entreprenøren selv. Ud mod Jernbane­ gade faar Bygningen en pragtfuld Facade med fire Broncestatuer for­ uden de talrige Murforsiringer - Statuer af Heiberg og Hertz i Ni­ cherne samt to allegoriske Figurer paa Søilerne. I Forening med den smukke Frontespice-Figur og Søilerne vil dette frembringe en særdeles smuk Virkning. Gitrene foran Dørene blive desuden forgyldte. Dog vil dette ydre Syn staa tilbage for Udstyrelsen af Foyeren, der gaar langs Balkonetagen - en meget høi Loge, en Alen høiere end National- theatrets Balkonplads. Denne Foyer vil blive udstyret af Hr. Hansen, hvis bestandige Omkvæd er: Jeg ønsker Alt saa elegant, som det kan faas [fremhævet her]; det ved Arkitekten, og Publikum ved ogsaa, hvad Hr. Hansen forstaar ved Elegance - med al den Komfort, der er at opdrive, og navnlig venter man sig noget betydeligt i Retning af De­ koration af nogle Kæmpespeile og et Utal af Portierer. Selve Balkon­ etagen vil lige som første Parket blive udstyret med Stole af sort Træ med forgyldte Sirater og Sæder af rødt Fløjl. Forresten faar Theatret, som bekjendt, tre Etager - Balkon, første og anden Etage og paa Gul­ vet to Parketter og Parterre. Gangene bliver meget brede og Indgan­ gene talrige. Scenen er i disse Dage opfyldt med Stilladser, man op­ hænger Snore-Virvarret til Maskineriet, og det er derfor ikke let at faa 55

Made with