HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1988 h5

Paul Nørreslet

med baade Panoramamuseet og National og sætte et Glastag over og kalde det »Cirkus-Panoramus-Dagmar-National-Central-Hal med Keglebane og Beværding«, hvad der jo vilde være nok saa storartet, naar han saa gravede Tunneller paa Kryds og Tvers underneden i en Labyrinth . . . «. Her blev så også nævnt Dagmars Tunnel, som Hansen til nogles sam­ stemmen og andres irritaton - og til de almindelige københavneres moro - førte frem i tide og utide, ifølge Muusmann som en fiks idé, der skulle ende med at blive hans skæbne. Hvorom alting er, så gjorde han, som han hidtil havde formået, sin fikse idé til virkelighed, og det mod teaterdirektøren, Bruns, ønske. Bang har beskrevet det meget godt, og kort, i citatet ovenfor. I Punch figurerede emnet en uge før teatrets åbning14 i en strofe i det firestrofede digt »Hos a Porta«:

Hansens Tunnel, som vi faar, Under hans Theater staar! - Men vi Gjække blev for begge;

- Brun han spaar, Men Hansen raa’r.

Ifølge Schiørring, der har en livlig skildring af premiereaftenen, for­ styrredes parterret jævnligt af den nedenunder liggende Varieté Dag- mar-Tunnelen, hvor Carl Lumbye, den folkeligste af brødrene, spil­ lede . . . og så nævnes fem af tidens skrappeste schlagere. Abningsforestillingen på Dagmarteatret den 7. marts 1883 er skil­ dret mange steder. Hverken forestillingerne eller de ydre forhold var nogen succes. Så både Brun og Hellig-Hansen fik travlt den kom­ mende tid - uden helt at nå, hvad de ville. For Hansen havde kulminationen nok været den foregående efter­ middag og aften med festen for ham forud for generalprøven. Den er også skildret flere steder, men her skal citeres Camilla, som tror, det skildrede foregik på premiereaftenen: »I de sidste Uger blev der arbejdet ved Nattetid ved elektrisk Lys. F a ­ der maatte betale Gagerne til de ventende Skuespillere. Aabnings- 60