HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1988 h5

Hellig-Hansen og hans huse

aftenen kom. Vi var ti Børn derhjemme [forkert husket; endnu var de kun syv; nr. ti fødtes først i 1889], og de fire ældste af os fik Lov til at komme med til Festen . . . Alle Entreprenører og Haandværksmestre, der havde deltaget i Arbejdet, spiste i den nuværende Restaurant . . . vi fire Børn sad ved et lille Bord for os selv lige ved Musiken. Der blev holdt en Mængde Taler og ogsaa en for os. En af Mestrene ud­ trykte Haabet om, at vi maatte blive store - ligesom Fader. Men saa rejste Moder sig og protesterede. Det kom her i Livet ikke an paa at blive stor, sagde hun, men paa at blive et dygtigt og hæderligt Menneske!« Det er med velberåd hu, at den første omtale af fru Hansen er blevet udskudt til dette sted. Bang har i »Stuk« skildret hende (fru Mårtens) som en almuekvinde, der optræder ydmygt i lang tid, men så - i en bestemt sammenhæng - udfolder en overrumplende indre styrke, så læseren, da ægteparret ved bogens slutning trasker hjem efter en offentlig ydmygelse af ham, ved, hvem der fra nu af vil være den stærke i det parforhold. Sidst i nærværende fremstilling skal vi møde hende, den rigtige fru Hellig-Hansen, igen som den, om hvem de nu­ levende børnebørn af Rasmus og Hans i samtaler siger hhv .: »Ane Sophie var en skrap dame« og »Hun var slægtens overhoved«. Nedgang og fald Hellig-Hansens nedgang var allerede nær - begyndt relativt tidligere ved Dagmar end ved National, så katastrofetidspunkterne blev sam­ menfaldende - og iøvrigt naturligvis hang sammen. Os bagkloge kan det undre, at Hansen nød økonomisk tillid så længe. Den samme følelse havde hans bagmænd og kreditorer - bag­ efter; og så ytrede det sig som flovhed, noget der for enhver pris måtte skjules. Den lille herre fra Tågerup havde givet de professionelle københavnske pengemænd nogle ordentlige hak i prestigen. Det var vel derfor, byggesagspapirerne måtte væk (hvem der så er blevet be­ stukket til det), og det var derfor, meget andet i dette nedgangsforløb artede sig så ejendommeligt. Hellig-Hansen var ikke en uskyldighed, der ramtes uretfærdigt; han

61