HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1988 h5

Paul Nørreslet

mandsbanken, Julius Nielsen og Frede Skaarup« (1945) - altså at Landmandsbanken i en periode ejede Dagmar. Punch, der altid havde antennerne ude, anede noget og skrev 5. juni 1884 i »Sæsonen 1883-84«, at »Hansen havde forberedt Opførelsen af »En Fallit«. Den 21. august samme sommer udgaves en »Wegweiser« til tyske turister b l.a . om »Das Dagmartheater . . . Aber noch steht das Theater leer. Gehen wir doch nicht hinein! Denn in dem Dag­ martheater spuckt es bisweilen«. Lad os med det samme snuppe, hvad denne Wegweiser skriver om National, som »hat sich Gaméleonisch [se nedenfor om Gamél] geändert, so dass die Actionären oft mit eurem Schiller ausgerufen haben: Aber der Heiliger kann sein Kind nicht mehr zurückrufen, und in seinen heiligen Hallen wird nur Variethé mit Akrobaten u. a. gegeben . . .«. Væsentligt ved alt dette, herunder at f. eks. Punch måtte snuse sig til sandheden, er tys-tys-stemningen omkring de sidste faser af Hellig- Hansens offentlige liv; ingen forretningsdrivende havde lyst til at åbenbare en evt. dårlig behandling af den populære mand. Ifølge Camilla var Landmandsbankens Isak Glückstadt »Fader en god Mand«, men da banken næppe har overtaget gældsforpligtel­ serne, har der været andre, der var mindre tilfredse. Ifølge Rasmus’ efterkommere skal Rasmus engang have sagt: »Ja, det var jo min bror, han snød mig så skammeligt«. Hans’ egen datter, Camilla, udtrykker det rimeligt nok lidt smukkere: »Det var Fader en frygtelig Sorg, at han ikke længere kunde betale enhver sit. Han var saa gennemhæder- lig, bare altid forud for sin Tid. For ham var der aldrig Tale om, hvad noget kostede - kun at det blev smukt«. Hun bruger ikke udtryk som konkurs eller fallit, men at det »gik i Stykker for«. Camilla tilføjer to oplysninger, som ingen anden har: 1) »Han fik dog Lov til at drive Dagmarkomplekset endnu et Aar, fordi Banken i Mellemtiden haabede at faa det solgt til et tysk Konsortium«. 2) »Kø­ benhavn havde ingen fast Cirkus. Justitsminister Nellemann sagde til Fader: »Du heiliger Hansen rufe dein Kind Zurück, Wir haben genossen kein irdisches Glück: Wir haben Millionen bezahlet!«

64