HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1988 h5

Paul Nørreslet

Efter en vis bitterhed lige efter den sidste bét, låneafslaget i forbin­ delse med cirkusbyggeriet, forsonede han og familien sig hurtigt med skæbnen. De blev i den store lejlighed i N. Farimagsgade i endnu fem år, det sidste barn fødtes i 1889, og den samlede familie lod sig fotografere mellem søjler og palmer. De store børn droppede visse drømme, men kom alle - minus en handicappet pige - godt i vej og bidrog til familiens underhold. Alt var ganske godt og normalt. I 1890 flyttede familien til Rath- sacksvej 3 ved GI. Kongevej, stueetagen, med veranda ud til en lille have, hvoraf de forsømte rester endnu eksisterer. Derefter flyttede de med færre og færre års mellemrum fra bolig til bolig med lidt dalende socialt niveau og havnede i et af de på Vesterbro »opklaskede« bolig­ huse, Flensborggade 22, hvor familien blev boende i 68 år. Lejlighe­ den var ikke dårlig, men lidt trang til de på det tidspunkt seks halv­ voksne og voksne, så efter to år, 1905, sendtes den stumme, men ellers sunde og raske husfader til Almindelig Hospital i Nørre Allé. »Hvorfor skal bedstefar ikke bo hjemme mér«, spurgte et barnebarn sin mor. »De kan ikke ha’ ham«. - Lidt robust, men ærligt. Måske har han end­ da selv helst villet det sådan, for Ane Sophies regimente var blevet skrapt. I stedet spadserede den gamle gågænger hver eftermiddag fra Nørre Allé til Flensborggade og drak sin kaffe til et stykke fladbrød, indtil replikken »Nu skal du vist hjem, Får« lød; så traskede han til­ bage - lidt duknakket og undskyldende måske, men ikke trist. Ikke nogen »tragisk figur«. Senere liv og eftermæ le Fra 1885 blev Hellig-Hansen glemt, bortset fra Herman Bangs anven­ delse af ham som model i »Stuk« og senere lejlighedsvise omtaler i erindringsjournalistikken. Muusmann udmalede i Firsernes glade København (1920) let skade­ fro, hvordan Hellig-Hansen efter sit fald rendte restauratører og byg­ herrer på dørene med fantasiprojekter. Socialdemokraten anlagde i sin omtale af National Scalas forsvinden 1958 en social synsvinkel og skildrede, hvordan Hansen som »lem« på Almindeligheden på dennes »udgangsdage«, hvor det var tilladt at betle, fik en krone ved Natio­ nals bagindgang, eller blev bortvist.

70